Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Idékonkurrence: logo til DIGI-BIB.dk
For biblioteker
Navigation
 

Idékonkurrence: logo til DIGI-BIB.dk

Udgivet 5. maj 2010

af Jens Hjørne

nyhedsillustration_logokonkurrence

Du har nu chancen for både at udfolde dine kreative evner og sætte dit personlige præg på afløseren for netmusik.dk - DIGI-BIB.dk.

Til sommer fusionerer netmusik.dk og Musikbibliotek.dk, og i den anledning lanceres et nyt website DIGI-BIB.dk. Websitet skal dels fungere som afløser for de to fusionerede websites, og dels rumme de kommende udviklinger for servicen (lydbøger, streaming, film etc). Læs evt. mere om DIGI-BIB.dk her.

Styregruppen for netmusik.dk har beslutte at udskrive en idékonkurrence for logo til websitet DIGI-BIB.DK

Alle kan bidrage, og der er naturligvis en præmie på højkant.

Logoet skal være enkelt, men dog unikt og associerbart med servicen, i sin form og  kunne fremstå i sort/hvid-gråtoner.

De services der i øjeblikket er omfattet er: musik download, streaming og anmeldelser (community web 2.0), lydbøger, noder, biografreklamefilm (kulturarv) og formentligt også e-bøger.

Det vil være en fordel hvis logoet kan fungere som digital illustration i både større og mindre format. dvs. evt. som browserikon og som almindelig webillustration. Desuden  - naturligvis som trykt element. Navnet på den samlede service er DIGI-BIB.DK.

Send dit bidrag til konkurrencen senest fredag d. 21 maj 2010.

Det bedste forslag udpeges af netmusik.dk's Styregruppe, og modtager en netmusikvenlig MP3-afspiller (Creative XI-FI)

Send dit bidrag til support@netmusik.dk

KONKURRENCEBETINGELSER:

Det nuværende netmusik.dk og Musikbibliotek.dk ønsker at skabe en ny grafisk identitet for websitet DIGI-BIB.dk, som er afløseren for de to services. Konkurrencens formål er at indhente det grafiske udgangspunkt for et logo som kan tilføre servicen og websitet et unikt og repræsentativt look. Konkurrencen er åben for alle.

For at deltage i konkurrencen skal du indsende dit forslag senest d.21 maj 2010. Sammen med dit forslag til logo, skal du medsende: navn, telefonnummer og email-adresse. Logoforslaget indsendes i et gængs digitalt format (eksempelvis: pdf, jpeg, gif, png, eps, psd) eller evt.indlejret i Microsoft Word.

Styregruppen for netmusik.dk udvælger et enkelt forslag som det bedste blandt de indsendte. Indsenderen modtager umiddelbart besked. Det bedste forslag blandt de indsendte præmieres, men materialet vil kun indgå i det endelige logo i det omfang netmusik.dk ønsker at benytte det.

netmusik.dk erhverver sig rettighederne til det bedste forslag blandt de indsendte. Det forudsættes at grundlaget for de indsendte forslag ikke er behæftet med rettigheder for tredjepart.