Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Depoter fra BiblioteksCenter for Integration i Brønden
For biblioteker
Navigation
 

Depoter fra BiblioteksCenter for Integration i Brønden

Det er nu blevet nemmere at håndtere udlånsdepoterne fra BiblioteksCenter for Integration i dit biblioteks katalog. Det er ikke længere nødvendigt at oprette bibliografiske poster for depoterne fra BibliotekksCenter for Integration lokalt. I stedet kan posterne hentes i DBC’s Brønd, og dit bibliotek kan nøjes med at hæfte lokal beholdning på.

Katalogiserering ændres
BiblioteksCenter for Integration har hidtil katalogiseret via Integrasystemet direkte i Danbib. Denne praksis sluttede den 1. oktober 2017 ved DBC's lukning af Integrasystemet. Hensigten med den direkte katalogisering til Danbib var at tildele faustnummer, hvilket er en forudsætning for, at en bibliografisk post fungerer i dit biblioteks lokale system.

Det Kgl. Bibliotek uploader til Brønden
Frem over katalogiserer BiblioteksCenter for Integration direkte til Det Kgl. Biblioteks eget system og uploader efterfølgende til DBC’s Brønden, på samme måde som de folkebiblioteker, der allerede er overgået til Det Fælles Bibliotekssystem, som landets folkebiblioteker i øjeblikket er gang med et skifte til. Skiftet til Det Fælles Bibliotekssystem forventes afsluttet inden udgangen af 2017.

I det ny verdensbillede med Det Fælles Bibliotekssystem ”bor” alle folkebibliotekernes poster centralt i DBC’s brønd. Det vil sige, man har ikke længere et lokalt katalog men trækker på data fra brønden.

Pakkeliste følger med depoter
Frem over vil Det Kgl. Bibliotek, sammen med det fysiske depot, fremsende en pakkeliste over indholdet af pågældende depot. Pakkelisten indeholder oplysninger om forfatter, titel m.m. samt referencer til materiale-id og faustnummer i både talform og grafisk form. Dit bibliotek skanner stregkoden (faustnummeret) på den bibliografiske post fra pakkelisten og opretter derefter en lokal beholdning i lokalsystemet. Den depotfil med de bibliografiske poster i ISO2709 format, som hidtil er blevet sendt, vil ikke længere blive produceret.

Overgangsfase inden Det Fælles Bibliotekssystem
Der vil i en overgangsperiode frem til først i det nye år være folkebiblioteker, som endnu ikke er migreret til Det Fælles Bibliotekssystem. Disse biblioteker vil heller ikke modtage depotfilen med de bibliografiske poster. I stedet henvises til at benytte samme metode som biblioteker med Det Fælles Bibliotekssystem, bortset fra at de skal fremsøge posterne i DBC’s ugeleverancer.

Spørgsmål og yderligere information:

Jeanette Holst-Jensen eller Michael Weinreich Hansen,