Invitation til konference
af Nicola Ravden
Integration og Biblioteker – Innovation og mangfoldighed
20. april 2010 i Eigtveds Pakhus – tilmeld dig her.
For femte gang inviterer Statsbibliotekets BiblioteksCenter for Integration til konference for biblioteker, ledere og praktikere.
Igen i år har vi bedt en vifte af eksperter og kulturpersoner give deres bud på fremtidens udfordringer og ruske op i gamle forestillinger.
Mød blandt andre:
- Ib Michael, forfatter
- Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator
- Hassan Preisler, skuespiller, instruktør og kulturel ambassadør
- Trine Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke
- Birgitte Kofod Olsen, TrygVesta, ekspert i menneskerettigheder, mangfoldighed og bæredygtig ledelse
I år stiller vi skarpt på mangfoldighedsbegrebet inden for innovation, ledelse og kulturformidling. Det har aldrig været vigtigere for organisationer at tænke innovativt og skabe nye efterspurgte tjenester – på nye måder og til nye målgrupper. Alle undersøgelser viser, at innovation og nytænkning bedst sker i mangfoldige miljøer, hvor vi sikrer en god balance af medarbejdere, både i forhold til køn, alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund.
Hvordan kan bibliotekerne tage teten? Hvordan sikrer vi innovation og diversitet i bibliotekerne, og hvordan positionerer vi os som centrale aktører i samfundet i forhold til disse begreber?
PRAKTISK
Tid: Tirsdag den 20. april 2010 kl. 09.30 – 16.00
Sted: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, København K
Pris: Kr. 950,- inkl. frokost, kage og anden forplejning
Tilmelding: Tilmeld dig konferencen her
Deadline: Deadline for tilmelding er 7. april 2010. (Der er begrænset antal pladser).
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte:
Nicola Ravden på tlf. 44 73 46 33 eller nr@statsbiblioteket.dk
Vibeke Nielsen på tlf. 44 73 46 32 eller vin@statsbiblioteket.dk