Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Invitation til Kontaktdag 2014
For biblioteker
Navigation
 

Invitation til Kontaktdag 2014

Udgivet 26. juni 2014

Af Hugo Skou, bibliotekskonsulent, Statsbiblioteket, og Aynur Kekec, fuldmægtig, Statsbiblioteket

Fremtiden spiller på nye tangenter - er bibliotekerne gearet til digitale indfødte?

Kontaktdagens formål:
Kontaktdagen den 9. september sætter fokus på fremtiden, bibliotekerne og fremtidens kunder og brugere. Vi har bedt en række eksperter og beslutningstagere tage stilling til muligheder for bibliotekerne i det fremtidige samfund. En række indsigtsfulde personer vil give bibliotekerne inspiration og råd, således at bibliotekerne kan tilrettelægge en strategi, som sikrer bibliotekerne en fremtidig frontbastion i demokratiets tjeneste i samfundet. Dagen vil vise, om der også i fremtiden er meget brug for bibliotekerne, hvis de selv vil.

Kontaktdagen for de danske folkebiblioteker holdes sædvanligvis hvert år. Statsbibliotekets OC-område er vært for kontaktdagen, som er et af elementerne i Statsbibliotekets overbygningsservice til folkebibliotekerne.

 

 

 

Målgruppe:
Medarbejdere og chefer på folkebibliotekerne.

Dato: Tirsdag den 9. september 2014

Tid: 09:00 – 16:00

Sted: Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C

Pris: Kr. 650,- inkl. forplejning

Tilmelding: Senest mandag den 1. september 2014

FOREDRAGSHOLDER:

  • Anne Skare Nielsen – fremtidsforsker, Future Navigator
    Anne Skare Nielsen er en af Skandinaviens ledende fremtidsforskere. Anne er fantastisk til at sprede tro, håb og overblik over aktuelle samfundsemner med sit underholdende foredrag. Med udgangspunkt i 10 egenskaber, som fremtidens børn ikke kan undvære, giver Anne sit bud på, hvad bibliotekerne kan forvente af fremtidens digitale indfødte.
  • Søren Schultz Hansen
    Søren er foredragsholder og forsker og rådgiver ledende virksomheder om digitale medier og digitale mennesker. Søren har bl.a. 12 års erfaring fra den digitale reklamebranche. Med websitet www.aargang2012.dk formidler Søren sin viden med artikler, perspektivering og indsigt.

PROGRAM:

9:00 – 10:00Ankomst, registrering, kaffe og te
Tilbud om rundvisning på Statsbiblioteket (varighed ca. 30 minutter)
10:00 – 10:10 Velkomst
v/ Svend Larsen, direktør, Statsbiblioteket.
10:15 – 11:15

Flyt dig! eller fremtiden kommer efter dig
– Den fortabte digitale genration
Anne Skare Nielsen – Future Navigator - inkl. debat

11:15 – 11:30 Pause
11:30 – 12:30 De digitale indfødte og bibliotekerne
Søren Schultz Hansen - foredragsholder, forsker og rådgiver
12:30 – 13:30 Frokost
13:30 – 14:00 Fremtidens biblioteker
– de nye brugere.
Michel Steen Hansen, direktør, DB
14:00 – 14:30 Fremtidens biblioteker
– fyldt med unge gymnasie- og handelsskoleelever?
Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket
14:30 – 15:45

Debat - Hvordan overlever bibliotekerne på de nye vilkår?
Mogens Westergaard, bibliotekschef Roskildebibliotekerne og formand for Bibliotekschefforeningen, og Pia Henriette Friis, bibliotekschef, Koldingbibliotekerne, i paneldebat med udvalgte politikere fra kulturudvalgene

15:45 – 16:00 Afrunding og tak for i dag.