Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bogmessen i Kairo 2012
For biblioteker
Navigation
 

Bogmessen i Kairo 2012

Udgivet 6. marts 2012

Af Eva Fahnøe Buch

Deltagelsen i år på bogmessen i Kairo var (jeg må her næsten sige: som sædvanlig) ikke uden problemer. Bogmessen var programsat i god tid, men datoerne blev ved med at flytte sig, og vi fik hele tiden modstridende oplysninger om, hvornår der var åbent på messen. Det var dog gennemgående, at der ville være lukket den 25. januar, som er ét årsdagen for revolutionen, men ellers var der ikke meget andet, der var sikkert. Til sidst skulle beslutningen træffes, og vi tog af sted og håbede på det bedste.

Heldigvis lignede bogmessen sig selv, og bogvalget forløb planmæssigt. Vi startede som vanligt med at købe titler fra ikke-egyptiske forlag, for her er det mest kritisk med hensyn til at skaffe tilstrækkeligt med eksemplarer. Det lykkedes at få geografisk spredning på indkøbet, og vi fik titler fra Syrien, Libanon, Saudi Arabien, Emiraterne, Marokko etc.

Der var i år et exceptionelt stort udbud af nyskreven faglitteratur om revolutionerne i Egypten, Tunesien, Libyen og Syrien, hvor vi forsøgte at anskaffe et repræsentativt udvalg. Igen i år lykkedes det at købe titler, der er nominerede til den arabiske Booker pris.

Vi købte mest litteratur skrevet på originalsprog, men også oversatte titler. Her kan særlig nævnes, at vi bl.a. købt Millenium-trilogien oversat til arabisk.

Vi købte også børnefilm, men det bliver år for år vanskeligere at finde tilstrækkeligt med nye titler. Vi køber ikke længere vcd’er, hvis vi på nogen mulig måde kan skaffe vcd’er. Både børne- og voksenfilmene vil hurtigst muligt blive gjort tilgængelig på www.bibzoom.dk/world.

Vi mærkede ikke noget til demonstrationerne på bogmessen, men vi blev også meget bestemt frarådet at komme i nærheden af Tahrir-pladsen.