Kan dit bibliotek hjælpe dig med at få et lykkeligere liv?
Af Rune Sangaard Andersen, projektmedarbejder, Statsbiblioteket
Det mener Projekt Newcomers helt bestemt! Derfor blev der i en periode fra foråret 2010 – foråret 2012 udviklet en række koncepter og forslag til, hvordan bibliotekerne kunne positionere sig som aktører i fastholdelsen af udenlandske vidensmigranter, også kaldet newcomers.
Newcomers er fortsat en relevant målgruppe for de danske biblioteker, og der kan derfor findes inspiration til arrangementer og tiltag for målgruppen på Statsbibliotekets hjemmeside
Læs eksempelvis om hvordan man opstarter en læsekreds eller en engelsk samtalegruppe. Find ligeledes inspiration til skriftlige materialer som biblioteksintroduktioner og arrangementsinvitationer.
Se desuden GET A HAPPIER LIFE WITH YOUR LIBRARY videoen og den tilhørende brochure der blev lavet i forbindelse med Newcomers projektet. Her vises, på humoristisk vis, hvordan bibliotekerne kan servicere denne målgruppe og hvorfor bibliotekernes mange tilbud er relevante for newcomers.