Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Integration og Biblioteker - Kulturelle Perspektiver
For biblioteker
Navigation
 

Integration og Biblioteker - Kulturelle Perspektiver

10. oktober 20007
Integration og Biblioteker - Kulturelle Perspektiver

Stemningsbillede fra Konferencen 2007

Af Susanne Linton

Statsbiblioteket inviterer til konference 23. januar 2008

Temaet er Kulturelle Perspektiver, når Statsbiblioteket for 3. gang inviterer til konferencen ”Integration og Biblioteker”. Vi sætter denne gang fokus på bibliotekets rolle som kulturel institution i en mangfoldig og udfordrende hverdag. Der præsenteres synspunkter og perspektiver på bibliotekernes fremmedsprogede materialer, den interkulturelle formidling og rollen som tværkulturelt mødested.

Formål

Konferencen holdes årligt med det formål at skabe debat om og give inspiration til bibliotekernes integrationsindsats samt deres mulighed for at understøtte aktivt medborgerskab for alle i Danmark. Konferencen er en platform, hvor fremtidens strategier debatteres, og hvor nye visioner for bibliotekernes rolle i et globaliseret samfund kan tegne sig. Det sker med bidrag fra kulturlivet, forskning og best practice.

Endeligt program udsendes i slutningen af november. Men bemærk allerede nu tid og sted:

  • Onsdag den 23. januar kl. 9.30 – 16.00,
  • Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Målgruppe

Målgruppe for er Ledere og specialister indenfor bibliotekssektoren og kultur- og integrationspolitikere på alle niveauer samt medarbejdere fra kommuner og relevante ministerier. Derudover er ledere, praktikere og specialister fra NGO’er og interesseorganisationer med relation til integration og kultur i målgruppen.

Læs mere på vores konferencesite som løbende opdateres.
Her findes der blandt andet information om de seneste par års konferencer.