Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Kontaktdag 2018
For biblioteker
Navigation
 

Kontaktdag 2018

Udgivet 1. juni 2018

Mandag den 28. maj 2018

Medarbejdere fra landets folkebiblioteker samledes på Det Kgl. Bibliotek Aarhus til den traditionsrige Kontaktdag. Dagen er en lejlighed til at møde kolleger fra hele landet, og samtidigt et vindue til Det Kgl. Biblioteks tjenester og services til folkebibliotekerne.

Sammen med præsentationen af diverse tjenester og services havde vi dette år valgt at lægge særligt vægt på de nye publikumsfaciliteter på Det Kgl. Bibliotek Aarhus.

Vi har indrettet en have midt i biblioteket, bygget en hel kælder om fra tidsskriftsmagasin til et rum med studiefaciliteter, undervisningslokaler, bordtennis, mindfulness, bordfodbold og meget andet.

Ud over en smuk solskinsdag blev det til en dag med fantastisk stemning, møde med gode kolleger og, ikke mindst, stor interesse for de mange nye faciliteter og rum.

På opfordring bringer vi præsentationer fra dagen, samt en håndfuld stemningsbilleder:

  • Rumrejsen 2015-2018 - (præsentation er på vej)
    Arkitekt Anna Kathrine Bisgaard fortæller om de arkitektoniske ideer, tanker og visioner bag de nye publikumsarealer på Det Kgl. Bibliotek - Aarhus.
  • Services >> (pdf)
    Workshop - Vi præsenterer og demonstrerer en håndfuld af de etablerede tjenester fra Det Kgl. Bibliotek til folkebibliotekerne.
  • Betjening af flygtninge og indvandrere >> (pdf)
    Workshop - BiblioteksCenter for Integration leverer materialer og services til folkebibliotekernes betjening af sproglige minoriteter. Aktuelle projekter og produkter, bl.a.Verdensbiblioteket.dk.
  • Folkebibliotekernes adgang til kulturarv på Det Kgl. Bibliotek >> (pdf)
    Workshop - Samlinger og services i Det Kgl. Bibliotek med relevans for dit biblioteks brugere.
  • Indretning af det fysiske biblioteksrum >> (pdf)
    Workshop - Hvilke tanker og processer lå bag en have i biblioteksrummet. En kælder fuld af bordtennis, mindfulness og kontorer omformet til studiepladser.
  • Vicedirektør Erik Hofmeister fortæller om indsatsområder i services og tjenester til folkebibliotekerne i 2018 og 2019

Morgenbuffet i forhallen, Det Kgl. Bibliotek -  Aarhus

Velkomst ved direktør Svend Larsen og "Rumrejse"
ved arkitekt Anna Kathrine Bisgaard, i den gamle læsesal

Rundvisning i de mange nye publikumsfaciliteter. I centrum står Bibliotekshaven.

Frokostbuffet i forhallen, Det Kgl. Bibliotek - Aarhus

Lidt til både den søde og sunde tand

Workshop i nyindrettede arbejdsrum

Workshop med indlagt klippe-klistre