Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Lynkursus: Bibliotekssamarbejde og services fra Statsbiblioteket
For biblioteker
Navigation
 

Lynkursus: Bibliotekssamarbejde og services fra Statsbiblioteket

udgivet 30. august 2016

Af Else Refstrup og Hugo Skou

Få overblik og styr på Statsbiblioteket og dansk bibliotekssamarbejde på bare én dag. Er du ny i bibliotekssektoren, eller blot nysgerrig på emnet, så kan vi levere et lynkursus på Statsbiblioteket her i efteråret.

Vi tilbyder en dag med introduktion til vores mange services til landets biblioteker, en introduktion til bibliotekernes lånesamarbejde, Statsbibliotekets artikelservices og kopitjenester, BiblioteksCenter for Integration, vores hjemmeside og andre centrale services til landets biblioteker.

Vi fortæller også om ophavsret, copyright og licenser samt om Statsbibliotekets historie og lovgrundlag.

Dagen indeholder naturligvis en rundvisning i tårn og kældre, samt frokost, kaffe og kage.

Kurset er målrettet nye medarbejdere ved alle typer biblioteker, men alle er velkomne.

Program:

10.00 - 10.05 Velkomst ved Hugo Skou, Statsbiblioteket.
Servering af kaffe med brød
10.05 - 10.30 Bibliotekernes historie, lovgrundlaget og biblioteksstrukturen
ved Hugo skou, Statsbiblioteket
10.30 - 11.00 Bibliotekerne i tal - IT-Landevejen og kørselsordningen
Ved Henrik Haagensen, Statsbiblioteket
11.00 - 11.30 Statsbibliotekets opgaver for folkebibliotekerne herunder fjernlån
Ved Hugo Skou og Else Refstrup, Statsbiblioteket
11.30 - 13.00 Frokost og rundvisning i toppen af tårnet og hele Statsbiblioteket
13.00 - 13:30 BiblioteksCenter for Integration - Depoter og Verdensbiblioteket
Ved Nicola Ravden, Statsbiblioteket, BiblioteksCenter for Integration
13:30 - 14.00 Digital Artikelservice og andre kopitjenester
Ved Henrik Haagensen, Statsbiblioteket
14.00 - 14.15 Kaffepause
14.15 - 14.45 Statsbibliotekets hjemmeside - For Biblioteker
Ved Jens Hjørne, Statsbiblioteket
14.45 - 15.15 Rettigheder - licenser og copyright
Ved Hanne Johansen, Statsbiblioteket
15.15 - 15.30 Afrunding og afslutning
Ved Else Refstrup, Statsbiblioteket
Download program >> (pdf)