Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Læs med dit barn - på seks sprog
For biblioteker
Navigation
 

Læs med dit barn - på seks sprog

Udgivet 12. maj 2009
Læs med dit barn - på seks sprog

Læs med dit barn - den nye pjece i den arabiske udgave.

Af Nicola Ravden

BiblioteksCenter for Integration har valgt at genintroducere den populære pjece ”Læs med dit barn”. Pjecen giver voksne inspiration til højtlæsningsbøger for børn, og udgives på: arabisk, bosnisk/serbisk/kroatisk, persisk, somalisk, tyrkisk og urdu. Den henvender sig både til forældre, pædagoger og børnebibliotekarer.

I pjecen står der blandt andet:

Et barn, som tidligt i livet får fortalt eventyr og historier, får et rigt sprog. At læse højt for sit barn er en god måde at udvikle barnets sprog og fantasi.

Du kan hjælpe dit barn til et rigt sprog ved at lytte og tale med dit barn. Alt hvad I gør sammen, hjælper dit barn til at få et godt sprog. Læs, syng, fortæl, forklar, leg med barnet! Start tidligt, lige fra begyndelsen, for det er i den første tid, at grundlaget for sproget udvikles.

Pjecen indeholder en litteraturliste med anbefalinger af gode, nye børnebøger, der kan lånes på biblioteket via www.bibliotek.dk eller på det lokale folkebibliotek.

Bestil pjecen

Pjecen kan bestilles som tryksag på www.statsbiblioteket.dk/sbci/laesmedditbarn - hvor den også kan downloades gratis. Pjecen sendes ud med depoter fra SBCI i løbet af maj/juni 2009. Det er også muligt at bestille et gratis eksemplar på hvert sprog på sbci@statsbiblioteket.dk.

Børnebogsdepoter

I forbindelse med udgivelsen af pjecen tilbyder vi, at folkebiblioteker kan bestille særlige børnebogsdepoter. Da vi kun har et begrænset udbud af børnebøger på lager, udlånes de efter ”først til mølle” princippet (udlånes i 5 ½ måned ad gangen) – bestil her! Ved spørgsmål, så kontakt venligst Nicola Ravden på 44 73 46 33 eller nr@statsbiblioteket.dk.