Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / GRATIS LIVE STREAMING-EVENT FRA DET KGL. BIBLIOTEK: INTERNATIONAL FORFATTERSCENE – MATILDA GUSTAVSSON
For biblioteker
Navigation
 

GRATIS LIVE STREAMING-EVENT FRA DET KGL. BIBLIOTEK: INTERNATIONAL FORFATTERSCENE – MATILDA GUSTAVSSON

Samtale mellem den svenske stjernejournalist Matilda Gustavsson og Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen i Den Sorte Diamant mandag 28. sept kl. 20.00 – 21.30.

LIVESTREAMING TIL FOLKEBIBLIOTEKER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER

 

20:00-21:30: Samtale mellem journalist Matilda Gustavsson og Lise Bach Hansen. Live fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant..

Praktisk

DATO: Mandag den 28. september kl. 20:00 – 21:30

Arrangementet livestreames til alle folkebiblioteker og ungdomsuddannelser i landet, og der kan sendes spørgsmål fra deltagerne direkte til hovedpersonerne på scenen i Diamanten.

 

Efter lang tids debat og en større retssag er Harvey Weinstein nu blev dømt for sine overgreb og krænkelser i USA. Det giver grund til eftertanke over MeToo-debattens forløb og konsekvenser i Danmark. Er vi kommet videre? Og er vi i så fald kommet langt nok? Eller kom vi måske aldrig rigtigt i gang?

Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af Weinstein-sagen fik helt anderledes drastisk effekt i Sverige, hvor dækningen i landets medier har drevet kulturlivet ud i en kolossal selvransagelse. I Sverige fulgte medierne også Weinstein-sagen, hvorpå de svenske medier og organisationer straks kastede et undersøgende blik på deres eget samfund og de systematiske magtovergreb, der finder sted blandt mennesker.

I spidsen stod Matilda Gustavsson fra Dagens Nyheter. Hun er svensk presses svar på de New York-journalister, der afdækkede Weinstein-sagen. Det var nemlig hende, der skrev jordskredsartiklen om de 18 traumatiserede personer, der alle var ofre for den nu dømte Jean-Claude Arnault. Gustavssons drive udløste en heftig MeToo-diskussion i Sverige, hvis modstykke på ingen måde kunne genfindes i Danmark.

Seksuelle overgreb i Det Svenske Akademi

Foto: Thron UllbergMatilda Gustavsson slog i 2017 sprækker i jorden under Det Svenske Akademi, da hun i en stor artikel i Dagens Nyheter bragte 18 kvinders fortællinger om seksuelle overgreb og trusler begået af den såkaldte kulturprofil, den kunstneriske leder af Forum og nær ven af Det Svenske Akademi, Jean-Claude Arnault. En sag, der naturligvis havde stærk tilknytning til MeToo-debatten.


Gustavssons afsløringer førte til en indgående, intern advokatundersøgelse af Det Svenske Akademi, som videre førte til en omfattende krise, en aflyst Nobelpris i litteratur i 2018 og en omfattende reorganisering af Akademiets arbejde. For sin reportage om Arnaults seksuelle overgreb og hans relation til Det Svenske Akademi blev Matilda Gustavsson tildelt den svenske pris Stora Journalistpriset.

I sin bog Klubben – en undersøgelse uddyber hun beretningen om Det Svenske Akademis vej fra at have været verdens måske mest magtfulde litterære institution til at fremstå skandaleramt, ynkeligt og forkrøblet.


Lise Bach Hansen har i mange år stået i spidsen for bl.a. International Forfatterscene i Den Sorte Diamant. Hun har gennem en længere periode beskæftiget sig indgående med MeToo-debatten både i Danmark og udlandet, og har skrevet flere kronikker og artikler om emnet.

Derudover står Lise bag International forfatterscene i Den Sorte Diamant og har i en årrække fået nogle af verdens største forfattere og internationale politikere til scenen på Det Kgl Bibliotek, hvor de har stillet op til ofte helt udsolgte live- interviews. Hun har for nyligt skrevet bogen: Sæt scenen Kunsten at kuratere LIVE events.

International Forfatterscenes skal med internationale og dagsordensættende gæster udfordre publikums eksisterende holdninger og inspirere til meningsdannelse. Med både klassisk dannelse, digital dannelse og meningsdannelse i centrum er det derfor helt oplagt, at serien finder sted på Danmarks nationalbibliotek, hvis rolle det blandt andet er at gøre kulturarv og oplysning tilgængelig for den brede danske befolkning.

Forslag til pre-events

 

ForslagBeskrivelse
1 Inviter lokale journalister fra lokalpressen, til at fortælle om undersøgende journalistik – og hvad journalistikken kan, når den virkelig er samfundsomvæltende.
2 Inviter debattører eller politikere til at diskutere om hvorvidt #metoo problematikken er vigtig ? Og om identitetspolitiske diskussioner er frugtbare eller ødelæggende for samfundsdebatten
3

Bed eksperter i Nordiske forhold eller husets bibliotekarer og litteraturformidlere fortælle om Det svenske Akademi og skandalen omkring nobelpriskomiteen.

 

PR materiale til promovering af live streaming med Matilda Gustavsson

Her kan du finde pr-materiale, som du kan bruge til promovering af begivenheden på dit bibliotek eller på din institution. Husk blot at kreditere fotografen.