Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Livestreaming med Thomas Piketty får nyt format
For biblioteker
Navigation
 

Livestreaming med Thomas Piketty får nyt format

Det er desværre ikke muligt for Thomas Piketty at komme til Danmark onsdag den 11. november, hvor han skulle møde journalist Rune Lykkeberg til en samtale om den nye bog 'Kapital og ideologi'. Derfor ændrer vi formatet, så I stadigvæk kan livestreame et spændende arrangement.

 

Det nye format

I det nye format medvirker Thomas Piketty naturligvis stadig LIVE på scenen, blot via link fra sit hjem i Clichy i Frankrig. Rune Lykkeberg vil stadigvæk være vært for samtalen LIVE i Den Sorte Diamant.

For at sikre at vores og jeres publikum får den bedst tænkelige LIVE-oplevelse, har vi valgt at supplere samtalen mellem Piketty og Lykkeberg med et hold af eksperter og debatører med stærke holdninger.  Eksperterne vil starte arrangementet med en halv times dissusion inden Rune Lykkebergs interviewer Thomas Piketty for at diskutere og kommentere Pikettys bog og synspunkter.

De nye gæster til arrangementet

På scenen er tidligere formand for Folketinget Mogens Lykketoft, økonom og leder af CBS’ forskningsplatform om ulighed Birthe Larsen samt politisk rådgiver og debattør Christopher Arzrouni.

Mogens Lykketoft er socialdemokrat og forhenværende formand for Folketinget. Han var formand for FN’s Generalforsamling, da de 17 verdensmål - herunder afskaffelse af fattigdom og reduktion af ulighed - blev vedtaget i 2015, og han har løbende engageret sig i debatten om global ulighed.

Birthe Larsen er økonom og leder af CBS’ forskningsplatform om ulighed. I maj 2020 publicerede hun en kronik i Information, hvor hun under overskriften “Piketty er inspireret af Skandinavien, men nogle af hans forslag virker ekstreme i Danmark” satte den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst.

Christopher Arzrouni er politisk rådgiver og debattør samt forhenværende særlig rådgiver for Kristian Jensen (V), imens han var udenrigsminister. Gennem en række kronikker og debatindlæg har han markeret sig som en stemme i den offentlige debat, der har anfægtet flere dele af Thomas Pikettys analyser.
Vi glæder os utrolig meget til at kunne byde velkommen til en stor aften om Thomas Pikettys spændende værk!