Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Mediejukeboks ”live”
For biblioteker
Navigation
 

Mediejukeboks ”live”

Udgivet 3. november 2010

nyhedsillustration_mediejukeboks
af Jens Hjørne

Der vanker gratis musik og lydbøger i MP3-format på syv af landets biblioteker. Lyden kan hentes på en såkaldt Mediejukeboks, som fra i mandags blev opstillet på de pågældende biblioteker. Til biblioteksbrugernes fri og gratis afbenyttelse.

Tankstation for ”bibliotekslyd”
Mediejukeboksene indeholder en mængde musikalbums og lydbøger fra leverandøren Basepoint Medias top 100-liste over de mest efterspurgte produkter. Filerne er i MP3-format og kan frit overføres til usb-stik, SD-hukommelseskort og Apple mobile devices (iPhone, iPod etc.). Indholdet fornyes løbende undervejs i projektet.

Projekt Mediejukeboks
Hensigten med Mediejukeboksen er at afsøge mulighederne for at synliggøre bibliotekernes digitale services i biblioteksrummet, og (naturligvis) på sigt at flytte synligheden ud i andre offentlige sammenhænge. Projekt Mediejukeboks løber over det kommende halve år, og i denne periode indsamler projektet erfaringer omkring forbrug, brugervenlighed og brugeradfærd.

Syv biblioteker
Deltagerne i projektet er: Bibliotekerne i Fredericia Kommune, Randers Bibliotek, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Silkeborg Bibliotek, Københavns Kommunes Biblioteker, Herning Bibliotekerne og Statsbiblioteket.  Projektets mål er at udvikle et attraktivt produkt, som kan tilbydes bibliotekerne generelt og på permanent basis.

Spydspidsprojekt
Projekt Mediejukeboks er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og hviler på et nært samarbejde med BibZoom.dk hvis vækst i forretningsvolumen har muliggjort fordelagtige vilkår, herunder for distributionen af frikøbte produkter. Projektet repræsenterer derfor en spændende ”spydspids” i arbejdet for bibliotekernes muligheder for distribution af digitale services.