Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Netværk for lånesamarbejde - møder i foråret
For biblioteker
Navigation
 

Netværk for lånesamarbejde - møder i foråret

Udgivet 27. februar 2014

Af Else Refstrup, sektionsleder Overbygningsservices, Statsbiblioteket

Statsbibliotekets netværk for medarbejdere i lånesamarbejdet kører nu på sjette år. Netværkets formål er at sikre best practise, inspiration, sparring og samarbejde mellem de deltagende biblioteker. Netværket mødes næste gang henholdsvis den 2. april på Statsbiblioteket og den 3. april på Roskilde Bibliotek.

Netværket er målrettet mod medarbejdere på landets folke-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker. Der afholdes to møder med identisk indhold for bibliotekerne i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark. Som altid vil der være nyt fra både Dansk Bibliotekscenter, Kulturstyrelsen og Statsbiblioteket.

Det er muligt at tilmelde flere deltagere fra hvert bibliotek mod en betaling på kr. 500- pr. ekstra deltager - hvert bibliotek har således stadig en gratis deltager. Ved tilmelding af mere end en person, skal EAN-nr., navn og e-mailadresse oplyses.

Program udsendes primo uge 13 (til alle deltagere).

Du kan tilmelde dig møderne på netvaerk@statsbiblioteket.dk.
(Deadline for tilmelding: 21.marts)

Husk: Vi har altid et punkt på dagsordenen, der hedder ”Fra deltagerkredsen”. Input hertil sendes til netvaerk@statsbiblioteket.dk.

Møder i Netværk for Lånesamarbejde, forår 2014:

  • Onsdag den 2. april på Statsbiblioteket
  • Torsdag den 3. april på Roskilde Bibliotek

Læs mere om Netværk for Lånesamarbejde >>