Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Ny online udstilling: Det gode liv i oldtiden
For biblioteker
Navigation
 

Ny online udstilling: Det gode liv i oldtiden

Skolen har til alle tider formet og dannet eleverne. Nu ser en ny digital udstilling, ‘Det gode liv i oldtiden’, nærmere på, hvordan man præsenterede eleverne for oldtiden i skolen i begyndelsen af 1900-tallet. Alle folkebiblioteker er meget velkommen til at benytte udstillingen online og i biblioteksrummet.

Udstillingen dykker gennem interview med forskere, lydfortællinger, illustrationer og interaktive billeder ned i datidens syn på naturen og på menneskets rolle på jorden.

Undervisningsmateriale og litteratur

Et omfattende undervisningsmateriale med udgangspunkt i fagenes og skolens historie er nu også tilgængeligt digitalt. Materialerne spænder over de sidste 200 år, og de giver nutidens elever og lærere mulighed for at dykke ned i de enkelte fag, deres historie, udvikling og visionerne bag.

Hjemmesiden skolehistorie.au.dk indeholder foruden undervisningsmaterialer også supplerende litteratur og baggrundsartikler. Så kommer der elever, der skal skrive opgave om emnet, er det en rigtig god hjemmeside at henvise til.

Pædagogisk konsulent Sara Glahn har stået for revisionen af en række eksisterende materialer og udviklet nye:

"Det helt særlige ved materialet er, at det giver et indblik i hele den danske skoles historie. De praktiske og historienære opgaver skaber i glimt oplevelsen af at være skolebarn på forskellige tidspunkter i skolens udvikling. Det hele er udsprunget fra forskning i skolens historie. Med materialet kan skolens historie inddrages i flere fag og bruges til flere tematikker ude i skolerne, og forhåbentlig kan det føre til spændende diskussioner om, hvordan skolen er i dag," siger hun.

FAKTA

Udstillingen Det gode liv i oldtiden er produceret af Skolehistorie i et samarbejde med Aarhus Universitet.

Se udstillingen her.

Undervisningsmaterialet kan findes på www.skolehistorie.au.dk/undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialerne er lavet på baggrund af forskning i dansk skolehistorie og danske elevers politiske engagement, som begge hører under Aarhus Universitet.

Skolehistorie er en del af Det Kgl. Bibliotek, formidler skolens historie og ligger inde med en række skolehistoriske samlinger, som løbende digitaliseres, konserveres og tilgængeliggøres. Se www.skolehistorie.au.dk.

Yderligere information kontakt formidlingsmedarbejder Majken Astrup: mast@kb.dk, mobil: 91356415.