Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Ny tyrkisk sprogredaktion på BiblioteksCenter for Integration
For biblioteker
Navigation
 

Ny tyrkisk sprogredaktion på BiblioteksCenter for Integration

Udgivet 23. september 2009
Ny tyrkisk sprogredaktion på BiblioteksCenter for Integration

Nevin Yücel er ny tyrkisk sprogkonsulent.

Danmarks Radio har indgået en aftale med Statsbiblioteket om oversættelse af DR nyheder til seks primære indvandrersprog i Danmark: tyrkisk, somali, urdu, arabisk, bosnisk og engelsk. I den forbindelse har BiblioteksCenter for Integration og FINFO redaktionen ansat seks sprogkonsulenter, der både er ansvarlige for oversættelse af nyheder samt for deres eget sprog på FINFO.

I løbet af de kommende måneder, vil man kunne læse om de forskellige sprogredaktioner og høre sprogkonsulenternes visioner for deres sprogside på FINFO. I dag er det den tyrkiske sprogredaktør, der fortæller:

Af Nevin Yücel

Som tyrkisk sprogkonsulent ved SBCI er jeg ansvarlig for oversættelsen af DR nyheder til tyrkisk og at publicere dem på DR’s internetside samt på Tekst-TV. Nyhederne kan læses på: www.dr.dk  og Tekst-TVs side 189.

Samtidig er jeg redaktør for den tyrkiske del af www.finfo.dk/tyrkisk (link udløbet). Her er min opgave at oversætte udvalgte danske tekster til tyrkisk og publicere dem på de tyrkiske sprogsider samt bidrage til at udvikle og forny hjemmesiden. Derfor ønsker jeg at skabe samarbejde med organisationer, foreninger, kommuner og andre der beskæftiger sig med tyrkisk, tyrkisk kultur og tyrkisktalende folk.

Henvender sig til stor læsergruppe

De tyrkiske sprogsider henvender sig til rigtigt mange mennesker, da den tyrkisktalende befolkningsgruppe i Danmark er en af de største indvandrergrupper. Derfor mener jeg, at de er til stor nytte, især for den generation som ønsker at læse informationer og nyheder på deres eget sprog. Se f.eks. siderne om:

Har du ideer eller kommentarer til de tyrkiske sprogsider, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Kontaktoplysninger

Nevin Yücel – Cand. Mag. Mellemøststudier med tyrkisk
Tyrkisk Sprogkonsulent
Tlf.nr: 4473 4628
Email: tyrkisk@finfo.dk

STATSBIBLIOTEKET
BiblioteksCenter for Integration
Overgaden oven Vandet 58A, 3. Sal
1415 København K