Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Nye FINFO kurser i København og Århus – 8. og 9. juni 2009
For biblioteker
Navigation
 

Nye FINFO kurser i København og Århus – 8. og 9. juni 2009

Udgivet 29. april 2009

Af Kirsten Christensen

Er du ny FINFO redaktør eller ønsker du et genopfriskningskursus?
Nu afholder BiblioteksCenter for Integration igen FINFO kurser i Århus og i København for nye og gamle redaktører.

På kurserne vil vi gennemgå den nye, simple redigeringsskabelon, der gør det nemt for lokale redaktører at lægge websider, links og nyheder ind på de lokale kommunesider via CMS systemet Plone.

Udover undervisning i den simple redigeringsskabelon vil der også være mere generel information og inspiration at hente, blandt andet om indholdsgenerering, oversættelsestips og ideer til redaktionelt samarbejde på tværs af emner og kommuner. Der bliver også rig lejlighed til at stille tekniske og redaktionelle spørgsmål, mødes med hinanden, udveksle erfaringer og få tips til PR og markedsføring.

Forberedelse

Vi anbefaler kraftigt, at man medbringer et par relevante tekster og links, samt eventuelle billeder man gerne vil have lagt på sin kommuneside. Medbring gerne disse tekster på en USB pind, så det er nemt at finde. Det er ikke nødvendigt at formatere teksterne, da dette skal gøres i Plone.

Til deltagerne på i kurset i København: Hvis I har mulighed for det, må I meget gerne selv medbringe en laptop.

Der bydes på kaffe, the og frokost i løbet af dagen. Deltagelse er gratis.

Tid og sted

  • 8. juni 2009 kl. 11.15 – 16.00 Statsbiblioteket i Århus, mødelokale 0
  • 9. juni 2009 kl. 10.00 – 15.00 BiblioteksCenter for Integration, København

Tilmelding senest mandag den 25. maj.
Tilmeld dig her!