Nye udviklinger på Bibzoom
Af Jens Hjørne, projektmedarbejder, Bibzoom
Bibzoom fejrer sommeren med en række forbedringer og udviklinger af applikationen til pc/Mac. Fokus er på udvikling af brugervenligheden og samspil med facebook og Bibzoom radio.
Slip for login
Nu behøver du ikke længere at logge ind på Bibzoom, hver gang du starter programmet. I Bibzoom til pc/Mac kan du nu vælge ”log mig ikke af”, og fremover husker Bibzoom dit login uanset om du lukker programmet og din computer.
Download dine radiofavoritter
Nu kan du hente alle dine favoritter fra Bibzoom Radio ned på din pc eller Mac. Når du ”liker” et nummer på Bibzoom Radio, bliver det automatisk tilføjet til ”Mine Radio Favoritter” i din Bibzoom på pc eller Mac. Herfra downloader, og spiller du musikken med et enkelt klik.
Anbefal på facebook
Din Bibzoom giver dig muligheden for at dele din yndlingsmusik med vennerne på facebook. Fra Bibzoom kan du dele albums på din tidslinje i facebook, eller i personlige beskeder til én eller flere af dine facebookvenner. Hvis dit bibliotek har en facebookside kan du også lade den anbefale musik.
Masser af nye spændende radiokanaler
Der har heller ikke været ferielukket på Bibzoom Radio. Der er bygget en bunke nye radiokanaler, som bl.a. dækker sommerens festivaler. Medarbejdere fra landets biblioteker har bidraget med håndplukkede genrelister, temakanaler med bl.a. de bedste beats til løbetræningen og chillout-musik til strandstolen. Hent Bibzoom Radio nu, og tjeck selv de mange nye kanaler.