Nyheder for biblioteker

Lasten er fuld af kulturarv – deltag i webinaret og få en rundtur i Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger

Hvis Det Kgl. Bibliotek var et skib, så var det et skib med lasten fuld af kulturarv, og vi vil gerne losse lidt af den af hos dig.

Det Kgl. Bibliotek udbyder her et webinar af en times varighed. Akademisk medarbejder Jacob H. Langkilde tager alle med på rundtur i bibliotekets mange tilbud til folkebibliotekernes brugere.

Det Kgl. Bibliotek digitalisere hvert år tusindvis af genstande. Det kan være alt fra en tryksag om en lokal forening i Fjenneslev til et fragment af et middelalderligt håndskrift. Det meste kan ses direkte i vores digitale samlinger, men det er ikke altid, at danskerne ved, at det findes, og at det også er deres.

Hør om De Digitale Samlinger, Mediestream, Danmarks Breve og de mange andre lastrum, som folkebiblioteksbrugeren vil have gavn af at kende

	Jacob H. Langkilde er cand.mag. i historie og er til dagligt kommunikationsmedarbejder på Det Kgl. Bibliotek i København. Han har desuden en fortid i Det Kgl. Biblioteks specialsamlinger og arbejder med den digitale formidling af bibliotekets samlinger.

OBS:

Hvis du vil høre fra os igen med info om lignende arrangementer, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev For Biblioteker her >>

Det Kgl. Bibliotek og Centralbibliotekerne holder i samarbejde temadage om Det Kgl. Biblioteks services til folkebibliotekerne.

Målgruppen er alle ansatte på folkebibliotekerne, så det er både nyansatte på folkebiblioteker samt biblioteksansatte, der har brug for en genopfriskning af Det Kgl. Biblioteks tilbud og overbygningsservices til folkebibliotekerne.

Indholdet på temadagene vil blandt andet omfatte:

• Generel præsentation af Det Kgl. Bibliotek og vores rolle i biblioteksverdenen – (historie, lovgrundlag og biblioteksstruktur)
• Gennemgang af diverse overbygningsservices og guides til søgninger, hjemmesider, systemer og digitale adgange
• Det Kgl. Biblioteks services til folkebibliotekerne (udlån fra egne samlinger, e-depot, Digital Artikelservice, Videnskabelige artikler, Mediestream Folkebibliotek, BiblioteksCenter for Integration og Verdensbiblioteket, Digitalisering on Demand, faglige netværk, arrangementer etc.)
• Lånesamarbejde og fjernlån
• Nye services fra Det Kgl. Bibliotek (UNGLI etc.)
• Nye events (livestreaming af arrangementer på Den Sorte Diamant, webinarer etc.)
• Kulturarven – hvad har vi, og hvilke samlinger kan være interessante for folkebibliotekerne (Kortsamlingen, Billedsamlingen, Breve, Illegale blade og bøger, Folkemindesamlingen, Dagliglivets kultur, Arkiv for Dansk Litteratur ect.)
• Samarbejde og projekter med folkebiblioteker
• Dialog og spørgsmål

Alle temadagene er annonceret på centralbibliotek.dk, hvor man også skal tilmelde sig.

• 9. december i Aalborg
• 13. januar i Odense
• 22. januar i Vejle
• 30. januar i Gentofte – kommer snart på centralbibliotek.dk
• 12. marts i Herning (afholdes 2 gange)
  • Kl. 10.00
  • Kl. 13.00

Datoen for temadagen i Roskilde bliver meldt ud senere. Læs mere på centralbibliotek.dk

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Vibeke Nielsen eller Nicola Ravden.

Den 1. juni 2019 etablerede Det Kgl. Bibliotek en ny licensservice for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Til daglig kaldet UNGLI. Læs mere her.

UNGLIs opgave er først og fremmest at forhandle licensaftaler, som institutionerne kan tegne abonnement til. UNGLI har også til formål at eksperimentere og udvikle licensområdet og understøtte de tætte relationer, der ofte er mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner og deres lokale folkebibliotek.

Hør UNGLIs koordinator Dyveke Sijm fortælle om, hvilke krav UNGLI har til de forlag og leverandører, de forhandler med, og om forsøget med gratis adgang for alle ungdomsuddannelsesinstitutioner til en række ressourcer i 2020 – herunder muligheden for supportadgang for folkebibliotekerne.

Forstå, hvad ”UNGLI listen" er, og hvordan den kan understøtte jeres arbejde med at levere biblioteksservices til jeres lokale studerende, og hvordan UNGLI og DDB arbejder sammen.

Chefkonsulent Dyveke Sijm er uddannet Cand. scient. bibl. og arbejder til daglig som koordinator for Det Kgl. Biblioteks licensservice for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Dyveke har forhandlet licenser i mange år – bl.a. for DEFF (Danmarks Elektroniske fag- og Forskningsbibliotek).

OBS:

Hvis du vil høre fra os igen med info om lignende arrangementer, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev For Biblioteker her >>

Lasten er fuld af kulturarv – deltag i webinaret og få en rundtur i Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger

Hvis Det Kgl. Bibliotek var et skib, så var det et skib med lasten fuld af kulturarv, og vi vil gerne losse lidt af den af hos dig.

Det Kgl. Bibliotek udbyder her et webinar af en times varighed. Akademisk medarbejder Jacob H. Langkilde tager alle med på rundtur i bibliotekets mange tilbud til folkebibliotekernes brugere.

Det Kgl. Bibliotek digitalisere hvert år tusindvis af genstande. Det kan være alt fra en tryksag om en lokal forening i Fjenneslev til et fragment af et middelalderligt håndskrift. Det meste kan ses direkte i vores digitale samlinger, men det er ikke altid, at danskerne ved, at det findes, og at det også er deres.

Hør om De Digitale Samlinger, Mediestream, Danmarks Breve og de mange andre lastrum, som folkebiblioteksbrugeren vil have gavn af at kende

	Jacob H. Langkilde er cand.mag. i historie og er til dagligt kommunikationsmedarbejder på Det Kgl. Bibliotek i København. Han har desuden en fortid i Det Kgl. Biblioteks specialsamlinger og arbejder med den digitale formidling af bibliotekets samlinger.

OBS:

Hvis du vil høre fra os igen med info om lignende arrangementer, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev For Biblioteker her >>

Det Kgl. Bibliotek er i gang med at implementere nyt bibliotekssystem. Det nye system går live den 19. november 2019.

Det er stor og kompleks øvelse og kan naturligvis ikke undgå at få nogle konsekvenser i forhold til Det Kgl. Biblioteks rolle i det nationale lånesamarbejde.

Der er services, som vil være helt eller delvist lukkede i perioder:

• Indgåede bestillinger på Det Kgl. Biblioteks egne samlinger ekspederes sidste gang den 14. november 2019. Denne service kan desværre ikke genoptages før alle Det Kgl. Biblioteks poster er blevet geneksporteret til Danbib. Denne øvelse forventes at tage mellem 3 – 6. uger fra den 19. november 2019.

• Fjernlån. I de tilfælde, hvor Det Kgl. Bibliotek ikke selv har materialet, fjernlåner vi det og udlåner det efterfølgende til det pågældende bibliotek. Denne service kan desværre ikke benyttes i en periode på mellem 3 – 6 uger fra den 19. november 2019.

• BiblioteksCenter for Integration (BCI), som understøtter folkebibliotekernes betjening af etniske minoriteter med depotudlån, bliver også berørt af skiftet. Der vil kunne udlånes fra den eksisterende samling frem til den 14. november, mens alle nyanskaffede materialer ikke vil kunne katalogiseres fra den 18. oktober 2019. Det forventes at BCI kan udlåne depoter igen fra primo januar 2020.

• Servicen ’Videnskabelige Artikler’ i bibliotek.dk, som er rettet mod Det Kgl. Biblioteks digitale licensbelagte tidsskrifter, vil blive suspenderet i en periode fra den 14. november 2019

• Digital Artikelservice vil blive suspenderet i en periode fra den 14. november 2019.

• E-depot servicen, hvor man ved kassation kan tjekke, om Det Kgl. Bibliotek vil lade materialet indgå, vil være suspenderet i en periode.

Det Kgl. Bibliotek vil opdatere tidsplanen og oversigten over konsekvenserne for lånesamarbejdet løbende i takt med, at overgangsplanerne kommer til at ligge mere fast.

PRESSEMEDDELSELSE 31. OKTOBER 2019

Det er efterår, og symboler på efterårets nyere højtid, halloween, er dukket frem i gadebilledet. Der er blevet sat græskar frem, og nogle husejere pynter deres boliger med spindelvæv, skelletter og flagermus. Børn og voksne klæder sig ud og drager ud i gaderne eller af sted til private fester.

Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek vil gerne vide mere om, hvad danskerne laver til halloween. Arkivet har i over 100 år indsamlet nedskrevne fortællinger om dagligliv og højtider såsom jul, kyndelmisse, midsommer og påske.

”Men vi har næsten ingen beskrivelser af halloween i Dansk Folkemindesamling”, udtaler arkivar Lene Vinther Andersen. ”Det vil vi gerne gøre noget ved nu. Derfor inviterer vi alle interesserede til at deltage i et skrivernetværk om årets traditioner.”

Arkivar Lene Vinther Andersen og Maria Lanng fra Dansk Folkemindesamling håber, at du vil hjælpe med at skrive de næste kapitler til arkivet.

Hvis du har lyst til at deltage i skrivernetværket og senere svare på spørgsmål om andre af årets højtider, er der mulighed for at melde sig til det. Dansk Folkemindesamling ønsker nemlig over de næste år at indsamle viden om danskernes forhold til flere af årets traditioner og højtider. Det vil supplere de mange optegnelser, der allerede eksisterer i arkivets righoldige samlinger.

Fortællingerne vil indgå i arkivet og stå til rådighed for traditionsforskere og andre interesserede. ”Materialet, vi får ind, vil være med til at tegne et billede af halloween anno 2019. Det bliver materiale, som eftertidens historikere vil kunne granske og bruge til at forstå halloween som tradition i Danmark,” udtaler Maria Lanng.

Essensen i vores traditioner er, at de gentages år efter år - måske ned gennem flere generationer. Men faktisk er traditioner ikke en statisk størrelse. Nogle traditioner er kommet til, andre er blevet glemt, mens andre igen opstår, men i nye former. Alt det bliver bevaret og fortalt gennem arkivmaterialet på Folkemindesamlingen, og nu er det dig, der kan være med til at skrive dig ind i historien.

Bliv en del af historien og deltag med beskrivelser af dine erfaringer. Indsend dit bidrag elektronisk på www.kb.dk/skrivtilarkivet, eller kontakt skrivtilarkivet@kb.dk for mere information.

Årets fester. Arkivar Lene Vinther Andersen (t.v.) og Maria Lanng (t.h.) fra Dansk Folkemindesamling med nedskrevne beskrivelser af, hvordan mennesker har fejret årets højtider i 1800-tallet og op i 1900-tallet. Til sammenligning har arkivet en enkelt arkivkasse om halloween. Kassen rummer nogle avisudklip og reklamer fra omkring årtusindskiftet, hvor halloween begyndte at dukke op i Danmark. Arkivarerne inviterer nu til at nedskrive oplevelser med halloween og berige arkivet med ny viden.

Det Kgl. Biblioteks licensservice for ungdomsuddannelserne (UNGLI) har indgået nationale aftaler om adgang til en række ressourcer for ungdomsuddannelsesområdet. Der er tale om en forsøgsordning, der løber i kalenderåret 2020. Forsøgsordningen er finansieret af Det Kgl. Bibliotek.

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, berettiget til betjening gennem UNGLI, kan udnytte muligheden for gratis adgang ved at indgå samarbejdsaftale med Det Kgl. Bibliotek.

Gratis ressourcer fra Britannica

• Britannica School
• Britannica Academic

Gratis ressource Gale

• Engage Gale in Context: High School (tidligere Student Resources in Context)

Gratis ressourcer fra EBSCO

• Masterfile Premier
• Book Classics
• Teacher Reference
• Center GreenFile

Målet med forsøgsordningen er at høste erfaringer og, bl.a. gennem indsamling af forbrugsdata, at kunne udarbejde permanente aftale- og prismodeller for indgåelse af nationale aftaler.

Adgang for folkebiblioteker

Folkebiblioteker, der ikke har egen licens til de pågældende ressourcer, kan kontakte UNGLI via ungli@kb.dk for at høre om mulighederne for supportadgang.

Nu bliver det lettere at finde indhold fra Arkiv for Dansk Litteratur og Danmarks Breve. Det Kgl. Bibliotek og DBC har lavet en aftale, så Forfatterweb nu linker til relevant indhold, og gør indholdet lettere tilgængeligt for brugerne f.eks. i forbindelse med opgaveskrivning.

Arkiv for Dansk Litteratur (ADL)
Hjemmesiden indeholder udvalgte dele af den ældre danske litteratur fra middelalderen og frem til midt i det 20. århundrede, og der er værker af 78 forfattere. Der gives en faglig introduktion af en ekspert til en lang række forfatterskaber, hvilket er inklusiv bibliografiske oplysninger om de vigtigste udgaver samt den vigtigste senere litteratur om forfatterskabet.

Forfatternes tekster stammer fra udgaver, som ADL har gjort tilgængelige, og brugeren kan derfor citere de trykte udgaver med ADL som kilde.

Arkiv for Dansk Litteratur >>

Der linkes fra Forfatterweb til nedenstående forfattere i Arkiv for Dansk Litteratur:

Danmarks Breve
Digitalisering af trykte brevudgivelser fra Det Kgl. Bibliotek findes i Danmarks Breve. Der findes over 12.000 breve i søgebasen, og digitaliseringen muliggør søgning på tværs af brevudgivelser, så man kan finde breve fra samme afsender, selvom brevene ikke er blevet trykt i samme udgivelse.

Danmarks Breve >>

Der linkes fra Forfatterweb til nedenstående forfattere i Danmarks Breve:

For yderligere oplysninger eller evt. spørgsmål kontakt: Vibeke Nielsen

GRATIS LIVESTREAMING-EVENT FRA DET KGL. BIBLIOTEK: EUROPA PÅ FORSIDEN

Samtale mellem to af Europas markante chefredaktører i Den Sorte Diamant mandag d. 11. november kl. 20:00 – 21:30

Peter Wolodarski (Chefredaktør for Dagens Nyheter) og Mette Østergaard (Chefredaktør for Berlingske)

Nyhedsformidlingens fremtid, fake news, og hvordan vi formidler de store europæiske debatter om klimaforandringer, Brexit, flygtningekvoter og #MeToo, er nogle af de temaer, der sættes på dagsordenen, når Det Kgl. Bibliotek inviterer kendte europæiske chefredaktører til live-serien Europa på Forsiden.

Som den yngste nogensinde blev Peter Wolodarski allerede som 34-årig udnævnt til chefredaktør for Dagens Nyheter – Sveriges store, kendte avis, et af de største dagblade i Sverige og en toneangivende stemme i hele Norden. Wolodarski er et slags stjerneskud i svensk presse. Han gjorde sig hurtigt bemærket i toppen af svensk journalistik, da han som kun 21-årig blev lederskribent for avisen Expressen, og siden har han ambitiøst arbejdet sig op i skiftende roller som Harvard-studerende, tv-vært og nu chefredaktør på Dagens Nyheter.

I en særudgave af samtalerækken International Forfatterscene inviterer vi europæiske chefredaktører fra de mest indflydelsesrige og prominente aviser, der hver eneste dag beretter om Europas største udfordringer. Chefredaktørerne står i sidste ende med ansvaret for, hvad netop deres avis fortæller europæerne, og de har derfor stor indflydelse på, hvad der tales om i Europa – både på et politisk niveau og i folkemunde. Peter Wolodarski vil på scenen i Dronningesalen i Den Sorte Diamant være i samtale med Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske.

Østergaard har – ligesom Wolodarski – placeret sig i flere journalistiske lederstillinger i en ung alder. Som 28-årig blev hun politisk redaktør på Politiken, senere blev hun chefredaktør for TV 2 News, og i 2018 fik hun i en alder af 37 år stillingen som chefredaktør for Berlingske.

Samtalen er en del af live-serien Europa På Forsiden. Målet med serien er at rejse nogle af de vigtigste spørgsmål i tilknytning til Europas og Danmarks sammenhængskraft i dag, hvor nyhedsformidlingen spiller en afgørende rolle. Vi spørger lederne af de europæiske mediehuse, hvordan de skaber nyheder i kapløb med digitale medier, hvilke emner medierne i særlig grad bør belyse, og hvordan de forholder sig til folkeoplysning og troværdighed i digitaliseringens æra, hvor nyheder skal sendes ud med lynets hast, og de digitale platforme er mere og mere dominerende.

I serien vender vi blikket ud i verden for at spejle det danske i det internationale. Ved at invitere markante europæiske mediestemmer til at tale med deres danske pendanter og live-streame samtalerne til lokale biblioteker bliver scenen i Dronningesalen forvandlet til en platform for refleksion, dannelse og demokratisk debat på tværs af grænser.

Samtalerne skal med de internationale og dagsordensættende gæster udfordre publikums eksisterende holdninger og inspirere til meningsdannelse. Med både klassisk dannelse, digital dannelse og meningsdannelse i centrum er det derfor helt oplagt, at serien finder sted på Danmarks nationalbibliotek, hvis rolle det blandt andet er at gøre kulturarv og oplysning tilgængelig for den brede danske befolkning.

OBS:

Hvis du vil høre fra os igen med info om lignende arrangementer, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev For Biblioteker her >>

Nordisk biblioteksnetværk holder næste møde på det nye bibliotek Oodi i Helsinki, så det er muligt at se det flotte bibliotek og få inspiration til arbejdet med sproglige minoriteter. Netværksmødet holdes torsdag den 14. november og der er dealine for tilmelding torsdag den 31. oktober.

Netværkets formål er at dele erfaringer og best practice på tværs af norden om sprogcaféer, læseklubber, medborgerskabskurser og lignende inkluderingstiltag, hvor bibliotekerne tilbyder generel træning af sprog og kulturforståelse samt hjælp med konkrete sproglige, kulturelle og digitale dagligdags udfordringer, social kontakt og kontakt med myndigheder m.v.

På netværksmødet er der fokus på vidensdeling på tværs af landegrænser samt brugerne biblioteksoplevelser. Der bliver selvfølgelig også rig lejlighed til at se det nye spændendee bibliotek, der på IFLA’s konference i Athen i august blev kåret til ”Public Library of the year 2019”.

	Foreløbigt program
	Foreløbigt program:
9.45-10.00	Ankomst og morgenmad
10.00-10.10	Velkomst
10.10-11.15	Præsentationsrunde med ’Aktiv lytning’* - Vibeke Nielsen (DK)
11.15-12.00	Strategien 'RÅBN' - Ahmad Joumaa (DK)
12.00-12.45	Frokost
12.45-14.30	Rundvisning på Oodi
14.30-15.00	Brugernes biblioteksoplevelser og kaffe
15.00-15.15	Netværkets fremtid *
	* Præsentationsrunden er også vidensdeling, hvor deltagere skal arbejde i små grupper med aktiv lytning og en opgave.
	Der er mulighed for at deltage i en fælles middag onsdag den 13. november i Helsinki centrum, hvor man selv betaler for mad og drikke. Nærmere oplysninger om sted og tid kommer senere.

Baggrunden for netværket Netværket mødes på lokale biblioteker 2 gange om året – forår og efterår på skift i de nordiske lande. Når det er muligt og relevant afholdes netværksmøderne i forbindelse med konferencer, hvilket vil give målgruppemæssige, økonomiske og deltagermæssige synergier.

Det Kgl. Bibliotek er til udgangen af 2019 sekretariat for det nordisk netværk for professionelle, der arbejder med sprogcaféer, læseklubber og lignende på folkebiblioteker. Netværket er en del af det nordiske projekt ”Kulturlivets og frivillighedens rolle i integrering og inkludering” – også kaldet ”Inkluderende kulturliv i Norden”. Netværket udfylder en rolle i den del af projektet, der handler om udvikling af inkluderende lokalsamfund.

Læs mere om netværket og de tidligere møder i Bergen, Reykjavik, Stockholm og København på hjemmesiden >>

Tilmelding til netværksmødet
Sted: Oodi Helsinki Central Library, Töölönlahdenkatu 4, 00100 Helsinki
Tid: 14. november 2019 kl. 9.45-15.15
Tilmelding: Deadline for tilmelding er torsdag den 31. oktober.

”Blinde Vinkler” – introduktion til nyt undervisningsmateriale for 9.-10. klasse og ungdomsuddannelser.

Får I henvendelser om litteratur eller kilder, der handler om kolonihistorie? Fra studerende, der skal skrive opgaver, fra lærere eller andre interesserede? Så er det en idé at henvise til et nyt undervisningsmateriale fra Det Kgl. Bibliotek. Biblioteket har mange historiske kilder, der er tilgængelige digitalt, og som der linkes til i materialet.

På webinaret giver seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer en introduktion til nogle af de kilder, der findes i det Kgl. Biblioteks samlinger og til de kildepakker med tilhørende arbejdsspørgsmål, som de indgår i.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet med udgangspunkt i den roste udstilling Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien

De tre vestindiske øer St. John, St. Croix og St. Thomas var dansk koloni fra 1600- og 1700-tallet til 1917, hvor Danmark solgte øerne til den amerikanske stat. I undervisningsmaterialet fokuseres der på billeder - fra tidlige kobberstik i rejsebeskrivelser og landkort til familiefotografi, postkort og nutidige rejsereklamer. Litterære beskrivelser indgår også i et mindre omfang. Eleverne får en viden om, hvordan billeder og litteratur har været del af 300 års kolonihistorie og metodiske redskaber til at forstå dem som kilder, der fremmer bestemte opfattelser. Det handler om fortiden, men det handler i lige så høj grad om nutiden. I materialet indgår der en række samtidskunstværker, som sætter kolonihistorien og vores kollektive erindring til debat i dag, mens lydinstallationen What Lies Unspoken giver et indtryk af, hvordan vi forstår billederne hver især og i dialog med hinanden.

Mette Kia Krabbe Meyer er cand.mag. og Ph.d. i Kunst- og Kulturvidenskab og arbejder til daglig som seniorforsker i Specialsamlinger på Det Kgl. Bibliotek i København. Hun har medkurateret udstillingen Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien, som blev vist på Det Kgl. Bibliotek 19.5.2017- 3.2.2018 og har sammen med Ph.d. Sine Jensen Smed og cand.mag. Nina Sauerland udarbejdet undervisningsmaterialet.

OBS:

Hvis du vil høre fra os igen med info om lignende arrangementer, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev For Biblioteker her >>

Foto: Laura Stamer

Folkebibliotekernes Kontaktdag
- 17 september 2019.

Tradition og fornyelse fandt sit udtryk på flere planer, da repræsentanter for landets folkebiblioteker samledes i Den Sorte Diamant. Traditionen bestod i det årlige kontaktmøde, der har fundet sted i en længere årrække som en manifestation af samarbejdet mellem folkebibliotekssektoren og Det Kgl. Biblioteks nationale overbygning. Fornyelsen bestod i de nye rammer og de mange nye muligheder for samarbejde og fælles opfyldelse af bibliotekernes rolle for borgerne.

Fusionen af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har skabt nye muligheder i samarbejdet mellem Det Kgl. Bibliotek og folkebibliotekerne, ikke mindst når det gælder formidling af kulturarven. Men de nye muligheder kom altså også til udtryk på det rent praktiske plan. I dette tilfælde ved, at det traditionsrige Kontaktmøde med folkebibliotekerne, som hidtil har været et "Aarhusfænomen", denne gang fandt sted på Den Sorte Diamant i København

Vi vil nå længere ud
- Velkomst ved direktør Svend Larsen

Direktør for Det Kgl. Bibliotek Svend Larsen bød forsamlingen velkommen og udtrykte en ambition om bedre og bredere rækkevidde af Det Kgl. Biblioteks aktiviteter og tjenester. Nye brugergrupper kan nås, og i disse bestræbelser er samarbejdet med folkebibliotekerne en central del af løsningen. Ikke mindst på den digitale front, hvor benyttelsesgraden af Det Kgl. Biblioteks tilbud allerede er stor, men ambitionen er at dække bredere.

Der åbner sig nye muligheder på flere fronter: Ophavsretsloven revideres i 2020, og her er det forventningen, at bibliotekerne opnår bedre vilkår for adgang til licenser og deling af indhold. Et nyt bibliotekssystem for Det Kgl. Bibliotek er nært forestående og giver mulighed for én samlet platform for kulturarven som åbner adgang til langt mere indhold, især med henblik på den digitale kulturarv. Det Kgl. Bibliotek har overtaget licensforhandlingerne for ungdomsuddannelserne, og også her er der forventninger om at udbrede e-licenser til et bredere publikum.

Dette er blot nogle få af mange pile som alle peger i den samme retning - imod et tættere samarbejde og formidlingsfællesskab med folkebibliotekerne.

Direktør Svend Larsen og vicedirektør Erik Hofmeister "på podiet"

Fusion, strategi og samarbejde

Ved Erik Hofmeister, vicedirektør, Det Kgl. Bibliotek
Se Eriks oplæg >> (pdf, 19 sider)

Vicedirektør Erik Hofmeister fremlagde en status for fusionen mellem en række institutioner til det nye Kgl. Bibliotek. Processen er omfattende og består ikke "kun" af en fusionering af de to gamle institutioner Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, men omfatter også Det Administrative Bibliotek, Kunstbiblioteket og KVINFOs bibliotek, virksomhedsoverdragelse af universitetsbiblioteket i Aarhus til KB samt samarbejdsaftaler med universiteterne i Aalborg og Roskilde.

Umiddelbart forestående er et nyt fælles bibliotekssystem til afløsning af de to "gamle" bibliotekssystemer. Systemet er Ex Libris/Alma og iværksættes i november 2019. Desuden er en ny fælles digital platform for adgang til kulturarven på trapperne.  Endelig arbejder Det Kgl. Bibliotek på sin strategi for 2020 – 2023, hvor et af kernepunkterne er at øge kendskabet til og anvendelsen af bibliotekets tilbud. Blandt andet i samarbejde med folkebibliotekerne. Det er et arbejde, der allerede er sat i gang i 2019 i tæt dialog med folkebibliotekerne.

Den nye oplysningstid
- Folkebibliotekerne og det politiske Landskab

Ved Pia Henriette Friis. formand for Bibliotekschefforeningen
Se Pias oplæg >> (pdf, 12 sider)

Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen, leverede en beskrivelse af, hvordan vi redefinerer folkebibliotekernes fortælling og rolle i det bibliotekspolitiske landskab. Den nuværende lovgivning og politiske forståelse fremstår som bedaget i forhold til den virkelighed bibliotekerne agerer i. Lovgivningen er samlingsorienteret, hvor bibliotekernes rolle i stigende grad er menneske- og aktivitetsorienteret. Bibliotekerne har en række nye roller for borgere og samfund. Blandt andet som digital brobygger mellem borgere og teknologi. Biblioteket er det demokratiske værksted, hvor der er fri og lige adgang, hvor borgere mødes, hvor debat og demokratisk samtale finder sted.

Biblioteket er en samarbejde institution. Ikke blot internt, men også som samarbejdspartner for eksempelvis skole- og dagplejeområdet. Arbejdet med den nationale læsestrategi er et fremtrædende eksempel på bibliotekernes samarbejde både internt og eksternt som læringsstyrkende institution.

Du kan læse mere om Pias pointer i bogen ”Biblioteket er dit” fra Bibliotekschefforeningen

Formand for Bibliotekslederforeningen Pia Henriette Friis fortalte blandt andet om behovet for ny bibliotekslov, digital mestring og biblioteket som demokratiets værksted.

En åben skatkiste - Den Sorte Diamant - Bibliotek og Kulturhus

Ved Bette Thomas, kulturchef, Det Kgl. Bibliotek
Se Bettes oplæg >> (pdf, 15 sider)

Bette Thomas, kulturchef ved Det Kgl. Bibliotek, Den sorte Diamant fortalte om etableringen og udviklingen af Den Sorte Diamant fra bibliotek til også at være et centralt kulturhus i Danmark. I år fylder Diamanten 20 år, og igennem de to årtier er der sket en fortsat åbning af huset for borgerne. Fra at være kulturarvens lukkede skatkiste, har huset udviklet sig til en udadvendt, opsøgende og bredt favnende institution. Det sker eksempelvis ved at knytte arrangementer til samlingerne.

Den sorte Diamant er samtidigt langt mere end et kulturhus med oplevelser og arrangementer. Diamanten er samtidigt med at være universitetsbibliotek for studerende og forskere, nationalbibliotek for alle danskere. Der er åbnet mere og mere op via markedsføring og kundepleje med det formål, at alle skal føle sig velkomne. Som en del af denne bevægelse har Det Kgl. Bibliotek et stærkt ønske om at komme mere rundt. Blandt andet i kraft af arrangementer og temaer til at sende rundt i landet i samarbejde med folkebibliotekerne.

Kulturdirektør Bette Thomas fortæller om Den Sorte Diamant som kulturhus og bibliotek

Workshops

Services til folkebibliotekerne - Workshop ét

Ved Else Refstrup og Henrik Haagensen, Det Kgl. Bibliotek
Se oplæg >> (pdf, 16 sider)

Workhoppen omfattede dels en status på kendte tjenester og dels en præsentation af nye emner og indsatsområder. Det Kgl. Bibliotek har gennemført en undersøgelse og et workshoparbejde blandt og med folkebibliotekerne. Undersøgelsen har kortlagt kendskab til og interesse for en lang række tjenester og services fra Det Kgl. Bibliotek. Nu pågår et formidlingsarbejde omkring de services, som undersøgelsen peger på som gode indsatsområder. Formidlingen sker blandt andet i form af webinarer, netværk, kampagnekoordination mellem bl.a. Centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek., nyhedsbreve og e-kurser. Du kan se detaljer omkring særlige indsatsområder på side 14 i Elses oplæg.

Statuspræsentationen omtalte bland andre tjenester som Digital Artikelservice, Mediestream og Mediestream Folkebibliotek, Depotbiblioteksfunktionen, fjernlån (se tallene på side 10 i oplægget) og Womens Studies International. Sidstnævnte er nyest blandt disse tjenester og åbnede i 2019.

Skift af bibliotekssystem
De to "gamle systemer" fra Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket samles nu i ét nyt. Blandt meget andet skal 12 mio. poster lægges om. Det indebærer en del pauser i en række tjenester og vil komme til at påvirke bl.a. lånesamarbejdet i månederne op mod jul. Vi informerer løbende om udviklingen og du kan læse detaljer om serviceforstyrrelser og tidspunkter her.

Services til flygtninge og indvandrere
- workshop to

Ved Eva Fahnøe Buch og Nicola Ravden, Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Biblioteks BiblioteksCenter for Integration indkøber og udlåner fysiske og digitale bøger på en lang række sprog til biblioteker og institutioner i hele landet. På workshoppen kunne man høre om de forskellige sprog og materialetyper, samt om nye initiativer med parallelsprog og to-sprogs pakker.

BiblioteksCenter for Integration driver også tjenesten www.verdensbiblioteket.dk, hvor man kan streame e-bøger, lydbøger og film på forskellige sprog. Verdensbiblioteket henvender sig til indvandrere med forskellige sproglige baggrunde og tilbyder både børnebøger, faglitteratur og skønlitteratur.
Besøg BiblioteksCenter for Integrations hjemmeside >>

Specialsamlingerne - workshop tre

Ved Mette Kia Krabbe Meyer, Det Kgl. Bibliotek
Se Mettes oplæg >> (pdf, 12 sider)

Det Kgl. Bibliotek indsamler, bevarer og formidler den danske kulturarv repræsenteret i en lang række samlinger af bøger, håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier, noder samt dokumentation af immateriel kulturarv (eksempelvis ritualer og traditioner). Der er et intensiveret fokus på at bringe kulturarven (især den digitaliserede) ud til borgerne, gerne via folkebibliotekerne. Som eksempler på tjenester, som Det Kgl. Bibliotek i øjeblikket markedsfører, finder du Digitalisering on Demand, Danmark set fra luften, Danmarks Breve, Arkiv for dansk litteratur, Billedsamlingen.
Sammen med Nationalt Lånecenter har Specialsamlinger i 2019 tre webinarer på programmet, der dækker 1) almen søgning i samlingen, 2) søgning i forbindelse med slægtsforskning og 3) undervisningsmateriale i kolonihistorie. Derudover er der et særtilbud fra Dansk Folkemindesamling om et fælles arrangement på dit bibliotek, hvor borgere, bibliotek og Folkemindesamlingen i fællesskab skriver om danske traditioner, aktuelt om Halloween (se side 11 i Mettes oplæg).

Licenser til ungdomsuddannelsesinstitutioner
- workshop fire

Ved Dyveke Sijm, Det Kgl. Bibliotek
Se oplæg >> (pdf, 8 sider) - Se spørgsmål og svar fra workshoppen >> (pdf 1 side)

Ungdomsuddannelsernes Licensservice (UNGLI) forhandler, administrerer og formidler licensaftaler til ungdomsuddannelsesinstitutionerne og deres brugere. I øjeblikket omfatter servicen 210 hovedinstitutioner og deres underafdelinger. UNGLI vil formidle information om ungdomsuddannelsernes licenser til folkebibliotekerne, der ofte møder de studerende, når der skal skrives større opgaver. UNGLI vil også formidle relevante services fra Det Kgl. Bibliotek til ungdomsuddannelserne.

UNGLI er oprettet i sommeren 2019, efter at Det Kgl. Bibliotek har overtaget opgaven med forhandling, administration og formidling af ungdomsuddannelsernes licensaftaler fra DEFF.

Du kan læse mere om UNGLI på vor informationsside

Frokost og rundvisning i Den Sorte Diamant

Frokost i Den Sorte Diamant. Dagen sluttede med et tilbud om rundvisning.

Kom med til Finlands nye flotte bibliotek Oodi i Helsinki og få inspiration til arbejdet med sproglige minoriteter.

Netværksmødet holdes torsdag den 14. november på Oodi, og der bliver rig lejlighed til at se det nye flotte bibliotek, der på IFLA’s konference i Athen i august blev kåret til ”Public Library of the year 2019”. Endvidere vil Ahmad Joumaa fortælle om strategien ’RÅBN’, og vi skal høre om brugernes biblioteksoplevelser. Der vil i løbet af dagen være rig mulighed for at networke med nordiske kollegaer og få inspiration med hjem.

	Foreløbigt program:
09.45-10.00	Ankomst og morgenmad
10.00-10.10	Velkomst
10.10-11.15	Præsentationsrunde med ’Aktiv lytning’* - Vibeke Nielsen (DK)
11.15-12.00	Strategien 'RÅBN' - Ahmad Joumaa (DK)
12.00-12.45	Frokost
12.45-14.30	Rundvisning på Oodi
14.30-15.00	Brugernes biblioteksoplevelser og kaffe
15.00-15.15	Netværkets fremtid
	*Præsentationsrunden er også vidensdeling, hvor deltagere skal arbejde i små grupper med aktiv lytning og en opgave

Der er mulighed for at deltage i en fælles middag onsdag den 13. november i Helsinki centrum, hvor man selv betaler for mad og drikke. Nærmere oplysninger om sted og tid kommer senere.

Baggrunden for netværket
Netværkets formål er at dele erfaringer og best practice på tværs af Norden om sprogcaféer, læseklubber, medborgerskabskurser og lignende inkluderingstiltag, hvor bibliotekerne tilbyder generel træning af sprog og kulturforståelse samt hjælp med konkrete sproglige, kulturelle og digitale dagligdags udfordringer, social kontakt og kontakt med myndigheder m.v.

Netværket mødes på lokale biblioteker to gange om året – forår og efterår – på skift i de nordiske lande. Når det er muligt og relevant, afholdes netværksmøderne i forbindelse med konferencer, hvilket vil give målgruppemæssige, økonomiske og deltagermæssige synergier.

Det Kgl. Bibliotek er til udgangen af 2019 sekretariat for det nordiske netværk for professionelle, der arbejder med sprogcaféer, læseklubber og lignende på folkebiblioteker. Netværket er en del af det nordiske projekt ”Kulturlivets og frivillighedens rolle i integrering og inkludering” – også kaldet ”Inkluderende kulturliv i Norden”. Netværket udfylder en rolle i den del af projektet, der handler om udvikling af inkluderende lokalsamfund.

Læs mere om netværket og de tidligere møder i Bergen, Reykjavik, Stockholm og København på hjemmesiden

Tilmelding til netværksmødet

International konkurrence for strygekvartet og blæserkvintet til hyldest for dansk komponist

Semifinale i Carl Nielsen International Chamber Music Competition 2019

Oplev Carl Nielsens kammermusik fortolket af de bedste unge musikere fra hele verden, når tre af landets store kulturinstitutioner – DR, Det Kgl. Bibliotek og Det Kgl. Musikkonservatorium – for anden gang afholder semifinalen af den store internationale musikkonkurrence, i de to kategorier: Strygekvartet og blæserkvintet. Konkurrencen streames direkte fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

Carl Nielsen (1865-1931) regnes blandt de største danske komponister og har efterladt en imponerende arv af bl.a. symfonier, kammermusik, operaer og instrumentale koncerter. Carl Nielsen opfattes som en nationalromantisk komponist, og i hans sene værker forbinder han ofte en særlig folketone med en moderne ekspressiv ’europæisk’ harmonik.

Carl Nielsen International Chamber Music Competition er etableret for at skabe mere fokus på Carl Nielsens kammermusik og lader hans værker blive fortolket af de bedste unge musikere i hele verden. Repertoiret vil, ud over Carl Nielsen, bestå af kendte værker for strygekvartet og blæserkvintet, og derudover helt nye værker specielt komponeret til konkurrencen af unge danske komponister Esben Nordborg Møller og Mathias Vestergård.

Konkurrencen vil bedømmes af en jury bestående af førende kammermusikere, violinist Günter Pichler og oboist Bjørn Carl Nielsen.

FOTO: Jørgen Fusgaard - Servere på Det Kgl. Bibliotek, Aarhus

Det Kgl. Bibliotek er i gang med at implementere nyt bibliotekssystem. I forhold til tidsplanen er tidspunktet for at gå i drift med det ny system sat til 19. november 2019.

Det er stor og kompleks øvelse og kan naturligvis ikke undgå at få nogle konsekvenser i forhold til Det Kgl. Biblioteks rolle i det nationale lånesamarbejde.

Der er services, som vil være helt eller delvist lukket i perioder:

• Det vil være muligt at bestille materialer fra Det Kgl. Biblioteks egne samlinger frem til den 14. november 2019.
• I de tilfælde, hvor Det Kgl. Bibliotek ikke selv har materialet, fjernlåner vi det og udlåner det efterfølgende til det pågældende bibliotek. Denne service er vi allerede nødt til at lukke ned 1. oktober 2019, da det ikke vil være muligt at håndtere modtagelsen af de bestilte fjernlånsmaterialer i systemet, når de efter en leveringsperiode ankommer til os
• BiblioteksCenter for Integration, som understøtter folkebibliotekernes betjening af etniske minoriteter med depotudlån, bliver også berørt af skiftet. Der vil kunne udlånes fra den eksisterende samling frem til den 14. november, mens alle nyanskaffede materialer ikke vil kunne katalogiseres fra den 18. oktober 2019.
• Servicen ’Videnskabelige Artikler’ i bibliotek.dk, som er rettet mod Det Kgl. Biblioteks digitale licensbelagte tidsskrifter, vil blive suspenderet i en periode fra den 14. november 2019
• Digital Artikelservice vil blive suspenderet i en periode fra den 14. november 2019.

I forlængelse af Det Kgl. Biblioteks overgang til nyt system skal der fra 14.november og frem ske en ny eksport af alle Det Kgl. Biblioteks bibliografiske poster og beholdninger til Danbib. Det estimeres, at denne proces kan løbe op i en procestid på flere uger. I denne periode vil Det Kgl. Bibliotek ikke være tilgængeligt for modtagelse af bestillinger i lånesamarbejdet, hverken fra bibliotekets egen samling eller som leverandør af fjernlån til folkebibliotekerne.

Det Kgl. Bibliotek vil opdatere tidsplanen og oversigten over konsekvenserne for lånesamarbejdet løbende i takt med, at overgangsplanerne kommer til at ligge mere fast.

For at støtte underviserne og de folkebibliotekarer, der hjælper unge i forbindelse med deres opgaveskrivning, har UNGLI, Det Kgl. Biblioteks licensservice til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, oprettet ”UNGLI listen”.

Listen indeholder institutionsnavn og navn på de produkter, institutionerne har tegnet licens til gennem UNGLI. Listen vil støtte lærere og bibliotekarer i at få et nemt og hurtigt overblik over de elektroniske informationsressourcer, som studerende fra forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner har adgang til.

Listen opdateres løbende og kan downloades her .

Har du spørgsmål til listen, kan du skrive til UNGLI@kb.dk.

Læs mere om UNGLI >>

Det Kgl. Bibliotek har en stor samling af digitale materialer, der er frit tilgængelige for alle - både postkort, portrætter, bladtegninger, partiprogrammer, varehuskataloger og breve.

I de digitale samlinger kan du finde guld i småtrykssamlingerne, hvor tusindvis af materialer er digitaliseret og samlet i aktuelle og historiske emner, f.eks. dansk design, kvinders valgret og Dansk Vestinden. Mange er materialer kan downloades i høj opløsning og er fri af ophavsret

Se her hvordan du søger i de digitale samlinger

Læs mere om De Digitale samlinger her:

Folder "De Digitale Samlinger" (pdf)

Luksuriøs Operabiograf + Talk med amerikanske stjernedirigent

Af Nicola Ravden

DATO: Lørdag d. 24. August kl. 16:00 – 18:05

Talk m/Nikolaj Koppel & Alan Gilbert + Live-Stream af opera fra Berwaldhallen

Det Kgl. Bibliotek vil i år tilbyde nogle gratis livestreaming arrangementer direkte fra Den Sorte Diamant til folkebiblioteker over hele landet. Dette event er det første i rækken.

Dronningesalen i Den Sorte Diamant omdannes til luksuriøs operabiograf, når vi live-transmitterer Brittens monumentale opera 'Noye's Fludde' med 250 medvirkende fra Berwaldhallen i Stockholm. Inden da går stjernedirigenten Alan Gilbert på scenen i Diamanten i samtale med Nikolaj Koppel. I Den Sorte Diamant har Det Kgl. Bibliotek inviteret chefdirigenten for NDR Elbphilharmonie Orchester, violinist og tidligere musikdirektør for The New York Philharmonic den internationalt anerkendte orkesterleder amerikanske Alan Gilbert til en samtale med Nikolaj Koppel, som er iværksætter, pianist, tidligere chef for P2, den klassiske radiokanal på Danmarks Radio, samt underdirektør og musikchef i Tivoli i København.

Begge parter er en del af den internationale musikscene, og igennem deres mangeårige karrierer har de begge arbejdet med at skabe og producere exceptionel klassisk musik i samarbejde med nogle af de største kunstnere i verden.

Alan Gilbert som musikdirektør og chefdirigent for The New York Philharmonic, og nu som chefdirigent for NDR Elbphilharmonie Orchester. Nikolaj Koppel som anerkendt klassisk koncertpianist og musikchef for Tivolis Koncertsal i København.

De to musikere vil tale om kunsten at fortolke og åbne op for klassikerne. Hvordan gør man de gamle mesterværker attraktive for et moderne publikum? Gilbert har med New York Philharmonic bl.a. skabt fornyet international interesse for Carl Nielsens musik. Nielsens kompositioner spiller en vigtig rolle i Det Kgl. Biblioteks musiksamling. Koppel har i sit virke som koncertpianist også genfortolket Carl Nielsen og som musikchef arbejdet med de store klassikere.

De to internationale musikalske profiler vil også tale om Östersjöfestival og festivallens fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed. Kan musik og kultur skabe opmærksomhed omkring vor tids mest presserende emner? Hvordan forholder de to kunstnere sig specifikt til disse nutidige problemer? Kan vi redde Østersøen gennem musikkens følelsesmæssige samtale på tværs af grænser?

Efter samtalen følger en direkte Live-transmission fra Sveriges Radios Koncertsal, Berwaldhallen, hvor Benjamin Brittens opera Noye's Fludde, med 250 medvirkende musikere opføres. Publikum vil få en unik mulighed for at komme helt tæt på symfoniorkestrets musikere og performere i den filmede produktion, der tilbyder en anderledes dramatisk koncertoplevelse.

Det Kgl. Bibliotek leverer

• 3-kamera videoproduktion der live-streames via dedikeret video platform
• Streaming link til talk i Det Kgl. Biblioteks Dronningesal
• Streaming link til Noyes Fludde operaen i Berwaldhallen

For mere information, kontakt Nicola Ravden (23411865).

Af Nicola Ravden

Mediestream Aviser giver online adgang til Det Kgl. Biblioteks samling af digitaliserede aviser. Det betyder, at man kan dykke ned i millioner af historiske avissider med bl.a. artikler, reklamer, virksomhedsnyt og dødsannoncer, som alle dokumenterer og beskriver mennesker og begivenheder siden 1666. Aviserne er en oplagt kilde for slægtsforskere, lokalhistorikere og andre, der er nysgerrige efter at grave i Danmarkshistorien.

Se med i denne video, hvor vi bl.a. fortæller om, hvordan aviserne er blevet digitaliseret, og hvad man skal huske på, når man søger i dem:

Adgang til aviserne
Aviser udgivet før 1920 kan alle læse i hjemmefra, mens aviser udgivet efter 1919, skal man møde op på Det Kgl. Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne læse i.

En lang række folkebiblioteker tilbyder dog adgang til 6,5 million avissider udgivet efter 1919, som man ellers skal til København eller Aarhus for at læse i – se hvilke kommuner der er med.