Oplev Carl Nielsens kammermusik fortolket af de bedste unge musikere fra hele verden, når tre af landets store kulturinstitutioner – DR, Det Kgl. Bibliotek og Det Kgl. Musikkonservatorium – for anden gang afholder semifinalen af den store internationale musikkonkurrence, i de to kategorier: Strygekvartet og blæserkvintet. Konkurrencen streames direkte fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant.
Carl Nielsen (1865-1931) regnes blandt de største danske komponister, og har efterladt en imponerende arv af bl.a. symfonier, kammermusik, operaer og instrumentale koncerter. Carl Nielsen opfattes som en nationalromantisk komponist og i hans sene værker forbinder han ofte en særlig folketone med en moderne ekspressiv ’europæisk’ harmonik.
Carl Nielsen International Chamber Music Competition er etableret for at skabe mere fokus på Carl Nielsens kammermusik og lader hans værker blive fortolket af de bedste unge musikere i hele verden. Repertoiret vil udover Carl Nielsen, bestå af kendte værker for strygekvartet og blæserkvintet, og derudover helt nye værker specielt komponeret til konkurrencen af unge danske komponister Esben Nordborg Møller og Mathias Vestergård.
Konkurrencen vil bedømmes af en jury bestående af førende kammermusikere, violinist Günter Pichler og oboist Bjørn Carl Nielsen.
FOTO: Jørgen Fusgaard - Servere på Det Kgl. Bibliotek, Aarhus
Det Kgl. Bibliotek er i gang med at implementere nyt bibliotekssystem. I forhold til tidsplanen er tidspunktet for at gå i drift med det ny system sat til 19. november 2019.
Det er er stor og kompleks øvelse og kan naturligvis ikke undgå at få nogle konsekvenser i forhold til Det Kgl. Biblioteks rolle i det nationale lånesamarbejde.
Der er services, som vil være helt eller delvist lukket i perioder:
Det vil være muligt at bestille materialer fra Det Kgl. Biblioteks egne samlinger frem til den 14. november 2019.
I de tilfælde, hvor Det Kgl. Bibliotek ikke selv har materialet, fjernlåner vi det og udlåner det efterfølgende til det pågældende bibliotek. Denne service er vi allerede nødt til at lukke ned 1. oktober 2019, da det ikke vil være muligt at håndtere modtagelsen af de bestilte fjernlånsmaterialer i systemet, når de efter en leveringsperiode ankommer til os
BiblioteksCenter for Integration, som understøtter folkebibliotekernes betjening af etniske minoriteter med depotudlån, bliver også berørt af skiftet. Der vil kunne udlånes fra den eksisterende samling frem til den 14. november, mens alle nyanskaffede materialer ikke vil kunne katalogiseres fra den 18. oktober 2019.
Servicen ’Videnskabelige Artikler’ i bibliotek.dk, som er rettet mod Det Kgl. Biblioteks digitale licensbelagte tidsskrifter, vil blive suspenderet i en periode fra den 14. november 2019
Digital Artikelservice vil blive suspenderet i en periode fra den 14. november 2019.
I forlængelse af Det Kgl. Biblioteks overgang til nyt system skal der fra 14.november og frem ske en ny eksport af alle Det Kgl. Biblioteks bibliografiske poster og beholdninger til Danbib. Det estimeres, at denne proces kan løbe op i en procestid på flere uger. I denne periode vil Det Kgl. Bibliotek ikke være tilgængeligt for modtagelse af bestillinger i lånesamarbejdet, hverken fra bibliotekets egen samling eller som leverandør af fjernlåntil folkebibliotekerne.
Det Kgl. Bibliotek vil opdatere tidsplanen og oversigten over konsekvenserne for lånesamarbejdet løbende i takt med at overgangs planerne kommer til at ligge mere fast.
For at støtte underviserne og de folkebibliotekarer, der hjælper unge i forbindelse med deres opgaveskrivning, har UNGLI, Det Kgl. Biblioteks licensservice til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, oprettet ”UNGLI listen”.
Listen indeholder institutionsnavn og navn på de produkter, institutionerne har tegnet licens til gennem UNGLI. Listen vil støtte lærere og bibliotekarer i at få et nemt og hurtigt overblik over de elektroniske informationsressourcer, som studerende fra forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner har adgang til.
Det Kgl. Bibliotek har en stor samling af digitale materialer, der er frit tilgængelige for alle - både postkort, portrætter, bladtegninger, partiprogrammer, varehuskataloger og breve.
I de digitale samlinger kan du finde guld i småtrykssamlingerne, hvor tusindvis af materialer er digitaliseret og samlet i aktuelle og historiske emner, f.eks. dansk design, kvinders valgret og Dansk Vestinden. Mange er materialer kan downloades i høj opløsning og er fri af ophavsret
Luksuriøs Operabiograf + Talk med amerikanske stjernedirigent
Af Nicola Ravden
DATO: Lørdag d. 24. August kl. 16:00 – 18:05
Talk m/Nikolaj Koppel & Alan Gilbert + Live-Stream af opera fra Berwaldhallen
Det Kgl. Bibliotek vil i år tilbyde nogle gratis livestreaming arrangementer direkte fra Den Sorte Diamant til folkebiblioteker over hele landet. Dette event er det første i rækken.
Dronningesalen i Den Sorte Diamant omdannes til luksuriøs operabiograf, når vi live-transmitterer Brittens monumentale opera 'Noye's Fludde' med 250 medvirkende fra Berwaldhallen i Stockholm. Inden da går stjernedirigenten Alan Gilbert på scenen i Diamanten i samtale med Nikolaj Koppel. I Den Sorte Diamant har Det Kgl. Bibliotek inviteret chefdirigenten for NDR Elbphilharmonie Orchester, violinist og tidligere musikdirektør for The New York Philharmonic den internationalt anerkendte orkesterleder amerikanske Alan Gilbert til en samtale med Nikolaj Koppel, som er iværksætter, pianist, tidligere chef for P2, den klassiske radiokanal på Danmarks Radio, samt underdirektør og musikchef i Tivoli i København.
Program:
Dato: lørdag d. 24. augutst
16:00 – 16:45: Nikolaj Koppel i samtale med Alan Gilbert
16:45-17:00: Pause
17:00-18:05: Live-Transmission af Noyes Fludde fra Berwaldhallen
Begge parter er en del af den internationale musikscene, og igennem deres mangeårige karrierer har de begge arbejdet med at skabe og producere exceptionel klassisk musik i samarbejde med nogle af de største kunstnere i verden.
Alan Gilbert som musikdirektør og chefdirigent for The New York Philharmonic, og nu som chefdirigent for NDR Elbphilharmonie Orchester. Nikolaj Koppel som anerkendt klassisk koncertpianist og musikchef for Tivolis Koncertsal i København.
De to musikere vil tale om kunsten at fortolke og åbne op for klassikerne. Hvordan gør man de gamle mesterværker attraktive for et moderne publikum? Gilbert har med New York Philharmonic bl.a. skabt fornyet international interesse for Carl Nielsens musik. Nielsens kompositioner spiller en vigtig rolle i Det Kgl. Biblioteks musiksamling. Koppel har i sit virke som koncertpianist også genfortolket Carl Nielsen og som musikchef arbejdet med de store klassikere.
De to internationale musikalske profiler vil også tale om Östersjöfestival og festivallens fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed. Kan musik og kultur skabe opmærksomhed omkring vor tids mest presserende emner? Hvordan forholder de to kunstnere sig specifikt til disse nutidige problemer? Kan vi redde Østersøen gennem musikkens følelsesmæssige samtale på tværs af grænser?
Efter samtalen følger en direkte Live-transmission fra Sveriges Radios Koncertsal, Berwaldhallen, hvor Benjamin Brittens opera Noye's Fludde, med 250 medvirkende musikere opføres. Publikum vil få en unik mulighed for at komme helt tæt på symfoniorkestrets musikere og performere i den filmede produktion, der tilbyder en anderledes dramatisk koncertoplevelse.
Det Kgl. Bibliotek leverer
3-kamera videoproduktion der live-streames via dedikeret video platform
Streaming link til talk i Det Kgl. Biblioteks Dronningesal
Streaming link til Noyes Fludde operaen i Berwaldhallen
Mediestream Aviser giver online adgang til Det Kgl. Biblioteks samling af digitaliserede aviser. Det betyder, at man kan dykke ned i millioner af historiske avissider med bl.a. artikler, reklamer, virksomhedsnyt og dødsannoncer, som alle dokumenterer og beskriver mennesker og begivenheder siden 1666. Aviserne er en oplagt kilde for slægtsforskere, lokalhistorikere og andre, der er nysgerrige efter at grave i Danmarkshistorien.
Se med i denne video, hvor vi bl.a. fortæller om, hvordan aviserne er blevet digitaliseret, og hvad man skal huske på, når man søger i dem:
Adgang til aviserne Aviser udgivet før 1920 kan alle læse i hjemmefra, mens aviser udgivet efter 1919, skal man møde op på Det Kgl. Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne læse i.
En lang række folkebiblioteker tilbyder dog adgang til 6,5 million avissider udgivet efter 1919, som man ellers skal til København eller Aarhus for at læse i – se hvilke kommuner der er med.
Vidste du, at Det Kgl. Bibliotek giver fri online adgang til tusindvis af digitale billeder, aviser, luftfotos, bøger og magasiner?
Milloner af digitale materialer er frit tilgængelige online via Det Kgl. Bibliotek, og mange af dem kan også downloades, ofte i meget høj billedkvalitet. I denne brochure viser vi et udpluk af nogle af Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger og services.
Læs blandt andet om Danmark set fra Luften – før Google, Danmarks Digitale Nodebibliotek, Digitalisering on Demand og De Digitale Samlinger – et skatkammer af dansk og international kulturarv.
Brochuren retter sig mod slutbrugere og kan tilgås digitalt eller downloades til print, med henblik på uddeling via folkebibliotekerne.
Den 12. juni afholdt vi webinaret Gør din historie levende – introduktion til søgning efter historiske kort og billeder online.
Forskningsbibliotekar Mette Colding Dahl tog alle med på jagten efter ny viden fra historiske kort og billeder online. Mange har spurgt om webinaret blev optaget, og det gjorde det. Se eller gense det her:
Om webinaret: Når de skriftlige kilder er udtømt, hvor søger man så ny viden til lokal- eller slægtshistorien? Mængden af historisk kort- og billedmateriale på internettet er vokset markant de seneste år, og det kan være en vanskelig opgave ikke kun at gennemskue, hvor man skal søge, men også hvordan man søger. Hvor søger man fx portrætbilleder af familiens aner? Hvad kan kobberstik fra 1700-tallet og postkort fra 1900-tallet bidrage med? Hvordan finder man placeringen af den gård, der engang var i slægtens eje? Og kan man også finde billeder af den?
Mette Colding Dahl er uddannet cand.mag. i historie, og arbejder til daglig i Kort- og Billedsamlingen på Det Kgl. Bibliotek København. Hun har et indgående kendskab til Det Kgl. Biblioteks Digitale samlinger, særligt til Danmark set fra luften – før Google, og har tidligere holdt foredrag om bl.a. brug af kort og billeder i lokal- og slægtshistorie.
I Danmarks Breve kan du kigge nogle af de største danske personligheder som H.C. Andersen og Chr. 4. over skulderen, når de skriver til deres elskede eller den, som skylder dem penge.
Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret næsten 13.000 breve og gjort dem fuldtekst søgbare. Der er breve fra 1500-tallet til 1930. Hele projektet Danmarks Breve indeholder over 70.000 breve, der løbende vil blive frigivet, efterhånden som ophavsretten udløber.
Se en kort tutorial video her, der forklarer, hvordan man søger i Danmarks Breve.
Så er der hjælp på vej til formidlingen af Verdensbiblioteket!
Der vil inden sommerferien blive udsendt en PR-pakke til alle folkebiblioteker fra projekt Verdensbiblioteket – det digitale i det lokale, som vil indeholde:
Kurateret liste med arabiske bøger til børn
Plakat
Blokke
Kuglepenne
T-shirts
Til at supplere ovennævnte PR-materiale er der blevet lavet en general folder om folkebiblioteker på arabisk/dansk, som I selv kan printe:
Ovennævnte PR-materialer skal sammen med projektets fem formidlingskoncepter gøre det lettere at formidle bibliotekernes services til sproglige minoriteter.
Hvem deltog i projektet? Projekt Verdensbiblioteket – det digitale i det lokale blev støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje, og syv folkebiblioteker deltog i projektet sammen med Det Kgl. Bibliotek. Det er Herning, Horsens, Hvidovre, Ishøj, Odense, Varde og Vejle. Bibliotekerne i Høje Taastrup og Kolding var desuden tilknyttet projektet men udviklede og testede ikke formidlingstiltag.
Hvis du vil vide mere om projektet, så kontakt projektleder Vibeke Nielsen.
Det Kgl. Bibliotek har forhandlet en national licens med EBSCO til reference- og fuldtekstdatabasen Women’s Studies International, så alle folke- og forskningsbiblioteker har gratis adgang i 2019 og 2020.
Webinar For at ansatte på folkebibliotekerne kan få størst mulig glæde af Women’s Studies International, vil EBSCO tirsdag den 25. juni kl. 12-13 afholde et webinar, hvor deltagerne blandt andet bliver introduceret til søgning i basen inklusiv filtrering og søgetips samt mulighederne for smartlinking til fuldtekst dokumenter. Webinaret vil blive afholdt på engelsk.
Databasens indhold Women’s Studies International indeholder en guldgrube af litteratur indenfor kønsforskningen, både som fuldtekst og referencer, og er et stærkt værktøj til søgning i international kønsforskningslitteratur inden for især humaniora og samfundsfag.
Databasens store force er dens registrering af videnskabelige artikler i både de vigtigste internationale fagspecifikke og tværfaglige kønsforskningstidsskrifter. Alle referencer er udstyrede med kontrollerede søgeord og abstracts, som gør det muligt at foretage meget specifikke søgninger og hurtigt afgøre relevansen af den enkelte publikation.
Målgrupper til licensen Databasen kan med fordel anvendes af studerende på ungdomsuddannelserne og professionshøjskolerne i forbindelse med opgaveskrivning om kønsrelaterede emner. Som supplement til databasen kan det anbefales at benytte Det Kgl. Biblioteks fagside for kønsforskning.
Har du brug for tekniske assistance til Women’s Studies International eller har spørgsmål til webinaret så kontakt Helene Gundersen Theodorou hos EBSCO, helenegt@ebsco.com
Projekt Verdensbiblioteket – det digitale i det lokale er blevet afsluttet den 31. maj i år. Formålet med projektet var med udgangspunkt i Verdensbiblioteket og andre relaterede tilbud at udvikle og afprøve nye koncepter og metoder til formidling af digitale tilbud i det fysiske rum. I projektet brugte vi metoden design thinking, hvor vi udviklede prototyper på formidlingstiltagene, der i hele projektperioden blev testet og justeret på målgruppen biblioteksbrugere med anden sproglig baggrund end dansk.
Formidlingskoncepterne Projektet har i projektperioden testet ni formidlingskoncepter, og har som afslutning samlet erfaringerne og best practice i fem nedenstående formidlingstiltag, som alle kan bruge til inspiration til selv at komme i gang med at formidle digitale tilbud i det fysiske rum.
Der er lavet en beskrivelse til de fem koncepter, så det er nemt at gå til for andre. Desuden kan du finde manuskripter til præsentationer, skattekort, opgaver og meget andet til formidlingskoncepter.
Hvem deltog i projektet? Projektet blev støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje, og syv folkebiblioteker deltog i projektet sammen med Det Kgl. Bibliotek. Det er Herning, Horsens, Hvidovre, Ishøj, Odense, Varde og Vejle. Bibliotekerne i Høje Taastrup og Kolding var desuden tilknyttet projektet men udviklede og testede ikke formidlingstiltag.
Hvis du vil vide mere om projektet, så kontakte projektleder Vibeke Nielsen.
Det Kgl. Bibliotek havde fornøjelsen af at præsentere udvalgte services på Ambassadørnetværket for licensers temadag den 22. maj i Gentofte og den 28. maj i Vejle.
Sarah Giersing (Gentofte) og Jacob Helms Langkilde fortalte om Det Kgl. Biblioteks særsamlinger, som omfatter alt fra reklamekataloger, Søren Kierkegaards håndskrifter, fotografier og meget andet. Der var fokus på de samlinger, som er digitalt tilgængeligt for folkebibliotekerne.
Jacob Helms Langkilde fortæller om Det Kgl. Biblioteks særsamlinger
Jytte Nielsen fortalte om Det Kgl. Biblioteks kønsforskningsservice, hvor hun kom ind på baggrunden for servicen, fagsiden og den nationale licens Women’s Studies International, som Det Kgl. Bibliotek har købt som national licens i 2019 og 2020. Jytte fortalte om, hvordan folkebibliotekerne kan benytte sig af kønsforskningsservice til betjening af studerende på ungdomsuddannelser og på professionshøjskolerne i forbindelse med opgaveskrivning. Har du spørgsmål til Det Kgl. Biblioteks kønsforskningsservice, er du meget velkommen til at kontakte Jytte Nielsen.
Jytte Nielsen præsenterer den nye nationale licens til Women's Studies International
Har dit bibliotek endnu ikke åbnet for adgangen til den nationale licens Women’s Studies International, kan du læse mere om, hvordan I kommer i gang her >>
Det Kgl. Bibliotek har deltaget i Ambassadørnetværket siden 2017 og er i den forbindelse ambassadør for Digital Artikelservice, Mediestream og Verdensbiblioteket.dk. Har du spørgsmål til Det Kgl. Biblioteks licenser på Centralbibliotek.dk, så kontakt ambassadør Vibeke Nielsen.
Det Kgl. Bibliotek kan i år fejre 10 års jubilæum med ”Netværk i lånesamarbejde”.
Over 100 medarbejdere fra landets biblioteker mødets 21. og 23. maj i henholdsvis Aarhus og Ballerup for at udveksle erfaringer og nyt omkring lånesamarbejde og services på tværs af bibliotekerne. Se program her >>(pdf)
Else Refstrup, Det Kgl. Bibliotek, bød velkommen og indledte med en status på de seneste nyheder fra Det Kgl. Bibliotek, herunder fjernlånsaktivitet og UNGLI.
Pr. 1/6 overtager Det Kgl. Bibliotek opgaven med at forhandle og administrere licenser til ungdomsuddannelserne fra DEFF. Opgaven er beskrevet i en tidligere artikel her på For Biblioteker.
Vi tog desuden et tilbageblik på de emner, der var til debat på netværkets første møde i 2009, og kunne konstatere, at der er stort sammenfald i emner, til trods for at services som Digital Artikelservice og bibliotek.dk har gennemgået en stor udvikling.
Henrik Haagensen, også Det Kgl. Bibliotek, redgjorde for status vedr. Digital Artikelservice, hvor alle kommuner med undtagelse af to har abonnement. Sidst vi havde netværksmøde, var Det Kgl. Biblioteks nye bibliotekssystem i udbud. Der er nu valgt leverandør, og det får blandt andet betydning for den måde, vi kommer til at optræde på i det nationale lånesamarbejde. Planen er, at vi går i drift med systemet i oktober i år, og det får muligvis indflydelse på afholdelse af efterårets møder. Men vi vender tilbage herom.
Fra DBC deltog Nanna Agergaard, Laura Holm og Marianne Dybkjær, og de havde status om Netpunkt og BOB, se mere i særskilt artikel i næste uge.
Lene Stengaard fra DDB gav en indføring i igangværende projekter under DDB, bl.a. Studieuniverset. Lenes præsentation kan ses her >>(powerpoint)
Præsentation ved Marianne Dybkjær, DBC
Vi har på de seneste møder givet en introduktion til forskellige digitale services fra Det Kgl. Bibliotek, bl.a. Danmark set fra luften og varehuskataloger.
Denne gang blev vi introduceret til en service af de lidt mere nørdede, men meget spændende. Bl.a. søgning på ord i Mediestream over tid og sted. Kim Andersen og Katrine Gasser fra Det. Kgl. Biblioteks IT-afdeling opfodrede alle til at gå hjem og lege videre og gerne komme med input til afsenderne. Se præsentationen her >>(pdf)
Kim Andersen og Katrine Hofmann Gasser, Det Kgl. Bibliotek
Nyt fra deltagerkredsen, herunder Cicero-videndeling
Ekstra betaling for online adgang Aviser og organisationer er begyndt at adskille trykte- og onlineabonnementer, så der skal betales særskilt for adgang til webarkiverne. Et eksempel er Forbrugerbladet Tænk. En konsekvens af dette kan være, at der fjernlånes langt flere artikler. Problematikken er videresendt til DDB.
Desuden havde flere bemærket, at Infomedia er begyndt at benytte sig af resuméform i stedet for at bringe hele artiklen.
Stregkoder Endnu engang anmodes om, at man husker at fjerne egne stregkoder fra fjernlånt materiale, før man returnerer til långivende bibliotek.
Meddelelser fra Fjernlån Aarhus:
Returnering til udlandet Undlad venligst at returnere direkte til udenlandske biblioteker, hvis materialet er formidlet af os.
Lån fra Nordiska Afrikainstitutet For de mindre biblioteker returnerer vi gerne materialer, der skal retur til Nordiska Afrikainstitutet i Sverige, og vi står for portoudgifterne. Hvis I ønsker denne service, skal bestillingen foretages via os – i Danbib-posten klikkes på ”Ingen lokalisering? Bestil her”, skriv 820010 i det blanke felt og send. Så går det hele automatisk. Hvis I selv vælger at bestille, skal I returnere direkte.
SKAF-bestilling SKAF-formularen finder man under Menu i Danbib og bruges til at bestille titler, der ikke er verificeret i Danbib. Udfyld så mange felter som muligt. Bemærkningsfeltet er ikke til bibliografiske oplysninger men benyttes til ekstra oplysninger, fx ”Ønskes kun fra Norden”, eller oplysninger om, hvor I har lokaliseret materialet.
Overskrivning af RFID-chips Vi har desværre modtaget klager fra flere udenlandske biblioteker om, at deres chips bliver overskrevet. Derfor vil vi bede jer om at ikke at overskrive chip i det materiale, I modtager.
Vi sluttede mødet med 10 års jubilæumskage og kunne konstatere, at ni deltagere havde været med fra mødernes start i 2009.
Når kalenderen viser juni måned kan du forvente at modtage kataloger over de bøger, cd’er og lydbøger, der er indkøbt i 2018. Katalogerne sendes ud med kørselsordningen sammen med bestilte depoter. Hvert bibliotek får et trykt katalog med arabiske, bosniske/kroatiske/serbiske, persiske, russiske og tyrkiske titler - i alt fem kataloger. Katalogerne er lige nu i trykken, men du kan allerede nu downloade og printe selv via kb.dk/sbci/videncenter/kataloger.
Som noget nyt kan alle titlerne også ses på www.verdensbiblioteket.dk/books. Her kan du sortere på sprog, børne-, skøn-, og faglitteratur.
Med projektet ’A Million Stories’ har Roskilde-Bibliotekerne indsamlet Europas største online samling af uredigerede livsfortællinger fra mennesker flygtet fra krig. De mere end 650 fortællinger er indsamlet i Danmark, Tyskland, Sverige og Grækenland.
Det er centralt for A Million Stories-projektet at lade de flygtede tale frit, uden filter og politiske vinkler, så deres historier står klarest muligt for kommende generationer, som vidnesbyrd om den historisk store flygtningekrise.
Har du lyst til at inkludere flygtninges fortællinger fra dit biblioteks nærområde, er du meget velkommen til at kontakte Melanie Holst, projektleder fra Roskilde Bibliotekerne på melanieh@roskilde.dk, som vil guide dig gennem processen.
’Inkluderende kulturliv i Norden’ og Critical Friends Silje Eikemo Sande, Kemê Pellicer og Nadia Abraham fortalte netværket om Critical Friends. Silje præsenterede først det nordiske projekt ’Inkluderende kulturliv i Norden’ og ressourcenetværket Critical Friends. Så bad Silje Kemê og Nadia fortælle om deres baggrund og deltagelse i Critical Friends. Deres anbefalinger er, at det er vigtigt, at bibliotekerne husker, at sproglige minoriteter ikke er en homogen gruppe. Det er vigtigt, at inddrage målgruppen i afholdelse af events og udvikling af services samt at betale dem for deres arbejde. Det er anerkendelse af deres kompetencer.
Se mere om Critical Friends i videoen herunder:
Der afholdes en afsluttende konference for projektet ’Inkluderende kulturliv i Norden’ den 2.-3. december i Oslo, hvor alle projektets resultater præsenteres.
Efter frokost var der rundvisning på Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus med en kort gennemgang af områdets historie og baggrunden for det nye flotte bibliotek og kulturhus.
Erfaringer med sprogcaféer i Norge Oddbjørn Hansen startede med at fortælle om det Flersprogede bibliotek og situationen i Norge. Sprogene urdu og vietnamesisk er på vej ud af top 15 for fremmedsprog i Norge, mens somali er stigende. Norge oplever mange nye tyrkiske asylsøgere pga. den politiske situation i Tyrkiet, og udviklingen følges nøje.
Det Flersprogede bibliotek har indsamlet erfaringer om sprogcaféer ved at sende en survey undersøgelse til alle offentlige biblioteker i Norge.
De vil gerne have flere historier fra de nordiske lande på hjemmesiden, så send gerne information om spændende erfaringer fra sprogcaféer til Oddbjørn Hansen.
Oddbjørn fortalte også om Veronica Salinas (forfatter og skuespiller) arbejde med at bruge litteraturen til at nedbryde barrierer for flygtninge og indvandrere. Bibliotekerne skal guides i hvordan og hvilke bøger, der med fordel kan bruges i sprogcaféer.
Nordisk projekt med e-bøger og lydbøger på Verdensbiblioteket Marit Vestlie fortalte om det nordiske projekt, hvor fokus er at skaffe digitale materialer til sproglige minoriteter i Norden. Marit er projektleder for det nordiske projekt, der er finansieret af Nordisk Ministerråd, og organiseres og drives af de nationale biblioteker i Danmark, Norge og Sverige.
De tre nordiske partnere er Det Internationale Bibliotek (IB) i Sverige, Det Flersprogede Bibliotek (DFB) i Norge (en afdeling af Norges National Bibliotek) og Bibliotekscenter for Integration i Danmark (del af Det Kgl. Bibliotek).
Projektperioden er 3 år 2016-2019. Formålet med projektet er at levere digitale materialer til e-bøger og lydbøger til sproglige minoriteter. Projektet har haft fokus på sprogene arabisk, persisk, tigrinja, somalisk og bosnisk/kroatisk. Der er i projektperioden blevet indkøbt 700 materialer.
De digitale materialer indkøbes og klargøres i fællesskab, og desuden deler Sverige, Danmark og Norge platformen Verdensbiblioteket, hvor materialerne stilles til rådighed. Projekt er ved at blive afsluttet nu, og der laves lige nu aftaler om den fremtidige drift. I Sverige har Malmø Stadsbibliotek i 2019 modtaget 5,2 mio. Svenske kroner til videreudvikling af platformen og køb af flere materialer.
I fremtiden vil der være fokus på at få flere digitale materialer og på flere sprog.
Feedback fra Critical Friends Dagen sluttede med at Kemê Pellicer og Nadia Abraham fortalte om deres observationer i løbet af dagen og gav netværket feedback.
Næste møde Næste møde i det nordiske biblioteksnetværk vil blive afholdt i Finland torsdag den 14 november, hvor der vil blive mulighed for at se det nye bibliotek Oodi i Helsinki. Har du spørgsmål til netværket så kontakt Vibeke Nielsen vin@kb.dk
Det Kgl. Bibliotek afholdt en konference torsdag den 9. maj på Det Kgl. Bibliotek i København for 63 deltagere. Formålet med konferencen var at vidensdele erfaringer fra projekter og give deltagerne inspiration til det fremadrettede arbejde. Til at afslutte dagen interviewede Hanna El Gourfti forfatteren Sofie Jama, der lige har fået udgivet debutromanen ”Et andet menneske et andet liv”.
Sofie Jamas baggrund Krigen i Somalia startede den dag, Sofie skulle starte i skole. Familien med to drenge og seks piger var nødt til at flygte bort fra byen med alle dens bekvemmeligheder og ud på sletten, hvor det kun handlede om at overleve. Sofie Jamas far var historiefortæller, så han fortalte historier, når de om aftenen sad rundt om bålet, fortæller Sofie Jama under interviewet, og disse fortællinger har haft direkte indflydelse på hendes forfatterskab.
Sofies onkel kom til Danmark i 1980’erne, og han var grunden til at familien flygtede til Danmark, da de fik mulighed for det. Sofie husker, at pigerne ved ankomsten til Danmark var bange for, at kulden fik huden til at falde af, da de aldrig havde oplevet de lave temperaturer før.
Sofie kom i en modtagelsesklasse, hvor eleverne havde mange forskellige etniske baggrunde, og allerede på det tidspunkt var Sofie nysgerrig efter at lære sin nye klan at kende. Det var også der Sofie for første gang lærte et dansk folkebibliotek at kende og glæden ved litteraturen.
Sofie Jama og Hanna El Gourfti
”Et andet menneske et andet liv”. Sofie Jama fortæller, at romanens hovedkarakter Baraka er hendes alter ego. Hun har skrevet bogen, da der manglede litteratur, som hun selv kunne spejle sig i. Sofie valgte at skrive en roman, da en biografi ikke ville skabe den samme form for genkendelighed, og slippe fra virkelighedens begrænsninger.
I romanen er flygtninge ikke altid ’likeable’, og det er ikke en hemmelighed, hvad de har gjort for at overleve. I Danmark er fordommen, at somalier er svage, og der vender bogen det almene billede lidt på hovedet. Nogle af de stærkeste mennesker Sofie har mødt er somaliske kvinder.
Overordnet har Sofie Jama fået en positiv reaktion på debutromanen også fra det somaliske miljø i Danmark. Overraskende nok oplever hun, at nogle danske kvinder mellem 35 – 50 år er mest forbeholden over for bogen sandsynligvis på grund af den malende beskrivelser af Barakas lyst og begær.
Bedre integration på folkebibliotekerne ”Biblioteket er et rum, hvor man kan være på egne præmisser. Ord er mere neutrale end film, og man er tvunget til at tænke selv”, fortalte Sofie Jama om hendes forhold til biblioteket og litteraturen, og hun synes romanens form giver mulighed for, at fantasien kan få frit løb.
Sofie Jama gav flere råd til folkebibliotekerne i interviewet, hun kom ind på hvad folkebiblioteket kunne gøre mere af, og hvad folkebiblioteket allerede kan:
Sørg for diversitet blandt de ansatte
Smil – alle er åbne for kærlighed
Interesse får folk til at føle sig værdifuld og set
Sørg for at det er let at finde relevante materialer
Litteratur og muligheden for genkendelighed er vigtig for integration
Biblioteket og litteraturen er et enestående intimt rum for læring, opdagelse og frihed for etniske minoriteter i særdeleshed piger og unge kvinder
Det kan være svært at afkode biblioteket som ny borger i Danmark. Sofie tog f.eks. første gang bøgerne uden at registrer dem, da hun ikke havde forstået konceptet med, at man skal registrer de lånte materialer for at låne dem med hjem i en periode, og så skal de afleveres igen.
I løbet af interviewet havde deltagerne også mulighed for at stille spørgsmål til Sofie Jama, og der var stor spørgelyst, og Hanna El Gourfti og Sofie Jama fik rundet konferencen flot af.
Debutromanen ”Et andet menneske et andet liv” lever fuldt op til, at man som læser er tvunget til at tænke selv, og den kan varmt anbefales.
Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje via projekt ”Verdensbiblioteket - Det digitale i det lokale”
Nordisk Ministerråd via det nordiske projekt, der i perioden 2016-2019 har arbejdet på at skaffe digitale materialer til sproglige minoriteter, der er tilgængelige via Verdenbiblioteket.dk
Nordisk Ministerråd via nordisk biblioteksnetværk, der er en del af det nordiske projekt ”Inkluderende kulturliv i Norden”
Har du spørgsmål, så kontakt Vibeke Nielsen vin@kb.dk
Nadia Mansour fortæller om ”Multikulturel litteratur"
Det Kgl. Bibliotek afholdt en konference torsdag den 9. maj på Det Kgl. Bibliotek i København. 63 deltog og fik inspiration fra danske og udenlandske oplægsholdere samt vidensdeling fra flere projekter. Der var en rigtig god vidensdeling og dialog på konferencen.
Oplægsholdere på konferencen Nadia Mansour ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og VIA, startede dagen med et oplæg om ”Multikulturel litteratur i det multikulturelle klasserum”. Nadias budskab er, at man som professionel skal være villig til at flytte grænser og opgive fordomme. Overvej om minoriteter er synlige, og hvordan deres kultur præsenteres på biblioteket. Man skal være villig til at identificere sig med den multikulturelle litteratur.
Så blev det tid til vidensdeling fra det nordiske projekt med at skaffe digitale materialer til sproglige minoriteter og Projekt ”Det digitale i det lokale”, der begge tager udgangspunkt i tjenesten Verdensbiblioteket.dk. Det nordiske projekt er et 3 årigt projekt 2016-2019 med deltagelse af nationalbibliotekerne i Norge, Sverige og Danmark, der har indkøbt, produceret metadata og tilgængeliggjort 700 e-bøger og lydbøger via Verdensbiblioteket. Projekt ”Det digitale i det lokale” har igennem et år arbejdet med at udvikle fem formidlingskoncepter for Verdensbiblioteket og andre digitale services, der kan formidles i det fysiske rum. syv folkebiblioteker har sammen med Det Kgl. Bibliotek deltaget i projektet. Der vil i de kommende uger komme flere artikler her i nyhedsbrevet, der beskriver de fem formidlingskoncepter, der er udvalgt til at blive udrullet nationalt.
Mette Plambech om Verdensbiblioteket
Efter indtagelsen af frokosten på Kirkebybroen, var det tid til at høre Octavio Kulesz fortælle om den digitale udvikling i ”The Global South”. E-bøger toppede i 2012, og mange projekter fra starten af 2010’erne eksisterer ikke længere, f.eks. indiske Aakash. Alt gik galt! Men man har lært meget, og projekter i dag er mere bæredygtige, og det eksploderer med nye tiltag lige nu. Mobiltelefoner har i høj grad øget brugen af lydbøger. Selvpublicering bliver ved med at stige, og det tvinger forlagene til at fusionere. Forlagene påtager sig også i større grad end tidligere roller, hvor de både er udgiver og åbner platforme for selvpublicering.
Octavio fortalte herefter om tendenser i Sydamerika, Afrika, Indien og Kina. Specielt Kina er allerede et kæmpe marked for digital litteratur. Næsten 380 mio. kinesere læser bøger og tidsskrifter på mobilen. Reading apps boomer lige nu, og alle de store virksomheder investerer i læsning på mobilen.
Octavio Kulesz fortæller om den digitale udvikling
Forfatteren Sofie Jama afsluttede dagens program, og det kan du læse mere om i næste uge.
Konferencen er finansieret af midler fra:
Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje via projekt ”Verdensbiblioteket - Det digitale i det lokale”
Nordisk Ministerråd via det nordiske projekt, der i perioden 2016-2019 har arbejdet på at skaffe digitale materialer til sproglige minoriteter, der er tilgængelige via Verdenbiblioteket.dk
Nordisk Ministerråd via nordisk biblioteksnetværk, der er en del af det nordiske projekt ”Inkluderende kulturliv i Norden”
Det Kgl. Bibliotek overtager pr. 1 juni opgaven med at forhandle og administrere licensaftaler til ungdomsuddannelserne, som indtil nu er blevet forhandlet af DEFF.
I forbindelse med opgaveflytningen har Det Kgl. Bibliotek besluttet at oprette en ny service. Den nye service hedder Ungdomsuddannelsernes Licensservice, Det Kgl. Bibliotek - i daglig tale UNGLI.
UNGLI bliver oprettet for at kunne give ungdomsuddannelsesinstitutionerne og deres brugere en mere målrettet betjening og samtidig udbygge og udnytte snitfladerne til folkebiblioteksområdet, som Det Kgl. Bibliotek er overcentral for.
UNGLI vil – som DEFF gør det nu – fortsætte med at betjene ungdomsuddannelserne med forhandling og administration af licensaftaler.
Gennem vidensdeling og samarbejde med folkebiblioteker, der har særligt fokus på betjening af ungdomsuddannelserne, vil Det Kgl. Bibliotek også arbejde for flere løsninger ”på tværs”.
Det Kgl. Bibliotek planlægger at videreføre et faglig netværk for uddannelses- og folkebibliotekarer, der er aktivt beskæftiget med området. Chefkonsulent Dyveke Sijm, der i dag er teamleder i DEFF, vil fra 1. juni varetage opgaven som koordinator for UNGLI og være den, alle spørgsmål omkring UNGLIs services kan rettes til.
Har I spørgsmål, kan I frem til 1. juni rette dem til Dyveke Sijm via hendes nuværende kontaktinfo dys@slks.dk. Fra den først 1. juni kan spørgsmål rettes til Dyveke Sijm via dys@kb.dk
Acceptér
Det Kgl. Bibliotek bruger cookies til at udarbejde statistik og til at optimere hjemmesidens indhold. Vi gør det for løbende at kunne forbedre din oplevelse af hjemmesiden.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik.
