Nyt inspirerende netværksmøde for biblioteker og sprogskoler i april
Af Vibeke Nielsen, BiblioteksCenter for Integration
Alle interesserede er meget velkomne til at deltage i netværksmødet. På sidste netværksmøde i Aarhus blev der foreslået flere emner til programmet, blandt andet noget om de nye uddannelser (ADU) og afsluttende prøver på danskuddannelserne samt gode e-ressourcer. Programmet for dagen vil tilgodese ønskerne, så det bliver en dag med erfaringer, inspiration og gode diskussioner.
En af de bedste e-ressourcer til borgere, der ikke er så stærke i at læse dansk, er DR Ligetil. Derfor har vi fået redaktionsleder Bodil Marsden til at komme og fortælle om redaktionsarbejdet og hjemmesiden. Projekt Læs dansk på bibliotekerne afsluttes til maj, så der vil også være præsentation af projektets resultater og erfaringer.
Netværksmødet afholdes onsdag den 9. april kl. 10.30-14.30 i København på Sundby Bibliotek i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3.
Kl.10.30-10.45 | Velkomst, kaffe og te |
---|---|
Kl.10.45-11.15 | Hvad har projekt Læs dansk på bibliotekerne betydet? Ved Vibeke Nielsen |
Kl.11.15-12.00 | DR Ligetil. Ved redaktionsleder Bodil Marsden |
Kl.12.00-12.20 | Rundvisning på Sundby Bibliotek |
Kl.12.20-13.00 | Frokost |
Kl.13.00-13.45 | De nye danskuddannelser og afsluttende prøver. Ved vejleder Karen Lehmann, CBSI |
Kl.13.45-14.15 | Materialer til læringsforløb. Ved Vibeke Nielsen |
Kl.14.15-14.30 | Best practice, idéer og ønsker til netværket |
Det er gratis at deltage i netværksmødet, og alle er meget velkomne. Der er deadline for tilmelding onsdag den 2. april.
Gå til tilmelding
Netværket er etableret i forbindelse med projekt Læs dansk på bibliotekerne, der er støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for biblioteker. Du kan læse mere om projektet og få inspiration til biblioteksbetjening af sprogskolernes kursister på projektets hjemmeside.