Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Organizer – det nye udviklingsspring
For biblioteker
Navigation
 

Organizer – det nye udviklingsspring

Udgivet 13. oktober 2011

nyhedsillustration_organizer_oktober.jpg

af Jens Hjørne

Digitalt Kulturunivers i udvikling
BibZoom.dk har det seneste halvår gennemgået en markant udvikling med mange nye tilbud og forbedringer. Musikkataloget er vokset med mere end 3 mio. til over 7 mio. musiknumre. Downlån er blevet tilgængelig på Mac-computer, World universet har lanceret både musik, film og e-bøger, og endelig er det nye Kultur-”site” åbnet, med retroreklamer, dialektprøver og historiske lydklip. Statsbiblioteket og BibZoom.dk Ledelsen ønsker at fastholde dette momentum, således at BibZoom.dk også fremadrettet forsætter en høj frekvens af nyskabelse og forbedring af det digitale kulturunivers, som BibZoom.dk er blevet udviklet til at være.

Organizer – ny browser-uafhængig player
Juli 2011 introducerede BibZoom.dk Organizer en ny applikation til browser-uafhængig afspilning af downlån. Organizer er i første omgang en sikring af, at også brugere med Mac-computer kan benytte BibZoom.dk downlån. Denne service har tidligere været forbeholdt brugere med Windows platform. Potentialet i Organizer er dog langt større, og derfor udvikler BibZoom.dk og Basepoint Media nu produktet til en fuldt udbygget og browser-uafhængig applikation med søgning, sømløst download og fornyelse, playlister, filorganisering og meget mere. BibZoom.dk Organizer kan sammenlignes med iTunes, og alle nuværende produkter, musik, film, podcasts, artikler, e-bøger, reklamefilm og historiske lydfiler vil være tilgængelige via Organizer. Implementering sker allerede i januar 2012.

Sømløs download og fornyelse
Den absolutte tyngde i videreudviklingen af BibZoom.dk Organizer er forenkling og strømlining af funktionerne ”download” og ”fornyelse” af de tidsbegrænsede musikfiler.  Hvor brugerne i dag oplever noget omstændige opgaver med ind- og udpakning af download, samt manuel placering af de downloadede filer, vil Organizer tilbyde, at denne proces automatiseres og forenkles til ganske få handlinger. Samtidigt vil fornyelse af udløbne musiknumre blive stort set fuldautomatiseret således, at hele albums og playlister kan fornys i få trin.

Downlån ”re-energized”
Udviklingen af sømløs download og fornyelse tilfører downloadproduktet et helt nyt potentiale. Brugene får en langt enklere downloadproces, og behovet for gen-download afløses af en enkel og smidig fornyelsesproces. Brugerne får, med andre ord, mulighed for, blandt mere end 7 mio. musiknumre, at opbygge deres helt personlige musikbibliotek, som kan organiseres og afspilles gnidningsløst og ubegrænset.

nyhedsillustration_organizer.jpg

Teknik og udvikling til 2012
Organizer fungerer på baggrund af Microsoft Silverligt, som er kompatibelt med både Windows og OS platform. Produktet er en applikation til pc og fungerer uafhængigt af browser, og håndterer licenseret materiale offline. Udviklingen af en køreklar betaversion foregår i andet halvår 2011. Organizer downloades gratis fra BibZoom.dk.

Perspektiver
Udviklingen af Organizer indeholder også en sikring af produktet i forhold til yderligere forbedringer og tilførsel af nye produkter. Organiser udvikles derfor til også at kunne honorere mobile devices, nye indholdstyper samt at kunne levere streaming radio, som vi kender det fra bl.a. Last FM.

Hent og prøv en tidlig Betaversionen af Organizer >> (link udløbet)