Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Palle deler desværre ikke netmusikgaver ud endnu
For biblioteker
Navigation
 

Palle deler desværre ikke netmusikgaver ud endnu

Udgivet 17. maj 2010

nyhedsillustration_pallesgavebod

Af Pernille Schaltz

I forbindelse med salget af netmusik.dk 2010 lovede vi - på baggrund af en indgået kontrakt med Palles Gavebod - at der ville komme netmusik i Gaveboden her i det tidlige forår 2010. Dette er desværre ikke tilfældet, og det beklager vi meget. Vi er naturligvis meget interesserede i og glade for at kunne eksponere vores fælles musik de steder, det er muligt.

I sidste uge holdt netmusik.dk et opklarende møde med Copenhagen Bombay, som står bag Palles Gavebod, og Styrelsen for Bibliotek og Medier om sagen og fremtidsperspektiverne.

Det står klart, at Copenhagen Bombay har søgt at leve op til kontrakten, men at andre leverandører desværre ikke har kunnet levere det nødvendige udviklingsarbejde til tiden. Det betyder, at der endnu ikke er netmusik på Pallesgavebod.dk.

På mødet blev der ikke aftalt en fremtidig implementeringsdato, så vi kan desværre ikke løfte sløret for, hvornår det vil ske. Så snart der er nyt i sagen, melder vi ud til alle hér på 'For biblioteker'.