Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Pitstop i udviklingen af nye brugere til bibliotekerne
For biblioteker
Navigation
 

Pitstop i udviklingen af nye brugere til bibliotekerne

Udgivet d. 30. marts

Af Susanne Bodil Hodges

Den 15. marts var Newcomer-banen kridtet op i Odense. Projekt Newcommer afholdt pitstop med deltagelse af bibliotekarer og oplægsholdere fra hele landet.

Projekt Newcomer har siden 2010 haft fokus på koblingen mellem de danske folkebiblioteker og den nye brugergruppe newcomers. En gruppe, der bl.a. består af højtuddannede arbejdsemigranter og internationale studerende.

Projektleder Vibeke Nielsen:
”Formålet med Pitstoppet er at evaluere og justere indsatsen indtil nu for at forbedre de nuværende services og forhåbentlig skabe helt nye services til fremtiden.”

Hun fortæller videre om arrangementet: ”Det har været en rigtig spændende dag og rigtig dejligt, at så mange af vores netværksbiblioteker og samarbejdspartnere har ønsket at deltage i projektets afslutning. Projektet er jo new audience development, så det er bare starten på bibliotekernes tilbud til målgruppen newcomers”.

 

Underholdning fra Texas

Dagens sjoveste indslag blev leveret af Kelli Nørgaard fra Texas. Kelli kom til Danmark i 2008, og hun gav Pitstop-deltagerne et underholdende indblik i, hvordan Danmark opleves fra en newcomers perspektiv. Det kan f.eks. være noget kompliceret at handle ind, hvis man ikke kan finde ud af møntsystemet i indkøbsvognen, eller hvis man står og venter på byttepenge, når man har givet kassedamen 13 kroner. Man skal vel have 10 øre tilbage for sodavanden, der koster 12,90 kroner.

 

Pitstoppet arrangeres af Projekt Newcomers projektgruppe bestående af ansatte på Statsbiblioteket og Greve Bibliotek, og dagen er finansieret med støtte fra Center for Bibliotek og Mediers udviklingspulje.