Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / SBCI Overbygningsservice – Bredt, smalt eller begge dele
For biblioteker
Navigation
 

SBCI Overbygningsservice – Bredt, smalt eller begge dele

4.december 2007

Af Flemming Munch

De danske folkebiblioteker har gennem 2007 rost mange af de nye videncenter services, ligesom det væsentligt øgede indkøbsvolumen af nyt materiale og dermed Lyndepoter er blevet rost.

Der er dog også i løbet af opstartsåret for BiblioteksCenter for Integrations (SBCI) nye servicekoncept opstået spørgsmål vedr., hvorvidt det nu også kan lade sig gøre at tilgodese de mange forskellige ønsker til fysisk overbygning på en gang (abonnementer, nyheder, smalle sprog og titler, enkeltudlån, specialdepoter m.v.).

Nogle gange har spørgsmålene desværre ikke været rettet til eller drøftet direkte med SBCI, men i stedet blot diskuteret uden indhentning af fakta, og det kan selvsagt let føre til misforståelser m.v. Spørger man SBCI er svaret, at det er noget af en udfordring, når man vil balancere mellem at blæse og have mel i munden på en gang, men ikke desto mindre ser vi det som vores fornemmeste opgave. Det ændrer dog ikke på, at realiteternes verden med begrænsede ressourcer, budgetter m.v. løbende nødvendiggør en række prioriteringer og dermed bevidste til- og fravalg. For at sikre input til denne til- og fravalgsproces søger SBCI aktivt og løbende dialogen, hvilket bl.a. sker gennem det nationale indkøbsteam, forskellige workshops hen over året, konferencer samt dagligdagen.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i SBCI med materialeoverbygningen fokuserer på etablering af brede nationale servicetilbud frem for udelukkende at fokusere på at støtte op omkring en eller flere lokalt geografiske afgrænsede udfordringer.

Vil SBCI satse endnu mere på det ’smalle materiale’?

Svaret er pt. et klart nej – SBCI’s samling har allerede nu et meget stort omfang af smalt og meget begrænset efterspurgt materiale. Men lad os lige starte med at se på nogle fakta – Noget der ofte er en mangelvare når der drøftes og diskuteres politik og strategi på materialeområdet.

SBCI samlingen – et øjebliksbillede

SBCI har pt. en samling på ca. 110.000 eksemplarer

  • Ca. 40.000 (35%) er dedikeret til depoter i abonnementsordning.
    Materialet er mindre end 5 år gammelt og tilhører et af de 15 fokussprog.
  •  Ca. 50.000 (43%) er dedikeret til specialdepoter (ad. Hoc. Efterspørgsel fra biblioteker efter særligt og smalt materiale). Materialet er kendetegnet ved overvejende at omfatte de 15 fokussprog, men omfatter ikke det allernyeste materiale, der er reserveret enkeltudlån og Lyndepoter. 
  • Ca. 25.000 (22 %) er dedikeret til enkeltudlån. Materialet er kendetegnet ved stort set at omfatte alle sprog og titler SBCI nogensinde har købt. På grund af implementeringen af det nye depotkoncept i foråret 2007 er det dog sådan, at samlingen ikke endnu omfatter materialer vedrørende årerne 2002 til 2005, da alt materialet pt. bruges i depoter. Allerede fra nytår udbygges samlingen med 2002 titler og senest om to år vil alle titler fra alle år være repræsenteret. Nyindkøbte 2007 titler er også allerede del af samlingen

SBCI samlingens udnyttelse – et andet øjebliksbillede

Hvordan er anvendelsen så lige nu af de forskellige dele af samlingen?

  • De 35% af samlingen, der bruges til abonnerede depoter generer ca. 94% af alle udlån.
  • De 43% af materialet, der er til rådighed til specialdepoter, genererer ca. 3% af alle udlån.
  • De 22% af samlingen, der er dedikeret enkeltudlån, generer pt. ca. 3% af alle udlån, men samlingen har været lukket i en lang periode, og vi forventer en stærk udvikling i efterspørgslen, særligt vedr. det nye materiale.

I forhold til en samlet konklusion taler tallene for sig selv – Den store interesse ligger indenfor nyere populære materiale, medens vores omfattende samling af mere ’smalt materiale’ kun anvendes marginalt!

Enkeltudlånssamlingen – meget tyder på væsentligt vækstpotentiale

Hvis vi et øjeblik ser lidt nøjere på enkeltudlånet er det et faktum, at det udviklings- og markedsføringsmæssigt har været nedprioriteret i 2007, hvor indsatsen har været koncentreret om depoter og videncenter services. Det er også korrekt, at materialesamlingen til enkeltudlån har været lukket i første halvår af 2007 og, at samlingen har et ’hul’ vedr. materialer fra 2002 til 2005, et hul der forsvinder i løbet af de kommende to år. Vi skal i den forbindelse huske, at den primære målgruppe for enkeltudlån er ’den selvhjulpne bruger’, der mere eller mindre på egen hånd fremsøger og bestiller materiale via nettet.

Grundet den meget korte periode konceptet har været implementeret (ca. seks måneder), skal man selvfølgeligt være yderst forsigtig med at uddrage konklusioner, men hvis vi alligevel skal prøve, må nedenstående være resultatet:

  • Samlingen har overordentlig stor faglig og sproglig bredde med alle klassikere fra årerne.
  • Den ældre (før 2003) smalle del af samlingen bruges meget lidt – Den årlige udlånsprocent estimeres til ca. 10%.
  • Den nye del af enkeltlånssamlingen (f.eks. materialerne fra 2007), resulterer tilsyneladende i en meget stor interesse og udnyttelse. Faktisk svarer udnyttelsen af de nye materialer til enkeltudlån til en estimeret årlig udlånsprocent på ca. 135%!

Konklusioner vedr. samlingsopbygning og udlån

I SBCI uddrager vi derfor nedenstående foreløbige konklusioner, men der vil blive arbejdet meget mere intensivt med analyser og konklusioner, når vi har data for en længere periode.

  • Det er de nye materialer, der efterspørges.
  • Abonnerede depoter er en god service til sikring af stående og dynamiske, samlinger på relevante biblioteker.
  • Det vil være forkert, at SBCI afsætter yderligere ressourcer for at indkøbe ’specielt smalle materialer’ som ingen efterfølgende gør brug af.
  • Specialdepoter er begrænset efterspurgte, og den dertil allokerede samling kan muligvis med fordel reduceres.
  • Noget tyder på et temmelig stort efterspørgselspotentiale vedr. enkeltlån af nyt og nyere materiale fra selvbetjente brugere, hvilket kan nødvendiggøre en revision af den nuværende allokeringsstrategi.