Sidste chance for at tilmelde biblioteket til Expat Dinners
Af Vibeke Nielsen
Så er det ved at være sidste chance for at tilmelde biblioteket til afholdelse af Expat Dinner den 10. maj. Der bliver lukket for tilmelding fredag den 9. marts.
Det er fjerde gang, der afholdes Expat Dinners på bibliotekerne med det formål at få danskere og newcomers/expats til at mødes over en middag på biblioteket. Denne gang er temaet børnefamilien. Det eneste biblioteket behøver at gøre, er at sætte et kryds i kalenderen, afsætte lokale og personale samt stå for den lokale markedsføring ved brug af jeres sædvanlige kanaler. I vil modtage tekster til pressemeddelelser og skabeloner til flyers og plakater.
Alle danske biblioteker inviteres til at være med som værter og dermed sætte fokus på bibliotekerne som kulturelt mødested og forankringspunkt i lokalsamfundet for newcomers i Danmark. Allerede nu har en række biblioteker over hele landet meldt sig, men flere kan lige nå det endnu.
Tilmelding af biblioteket
Husk deadline for tilmeldingen er fredag den 9. marts 2012. Ønskes yderligere oplysninger om arrangementet, så send en mail til projektleder Vibeke Nielsen vin@statsbiblioteket.dk eller ring på 4473 4632.