Status vedrørende Det Kgl. Bibliotek og det nationale lånesamarbejde
Vi har været i fuld gang med at teste bestillingsflow fra Netpunkt til Det Kgl. Bibliotek. Der har været nogle bump på vejen, men disse var ved at blive løst, da lockdown i forbindelse med Coronavirussen satte en brat stopper for hele processen.
Når DBC igen åbner for den nationale infrastruktur via Netpunkt og bibliotek.dk mandag den 18. maj, vil Det Kgl. Biblioteks test blive genoptaget.
Hvis testen i den kommende tid forløber planmæssigt, forventer Det Kgl. Bibliotek at kunne åbne for modtagelse af bestillinger inden for en kort tidsperiode.
Dette vil i første omgang gælde bestilling af monografier fra Det Kgl. Biblioteks egne samlinger.
Det Kgl. Bibliotek informerer løbende via nyhedsbrevet For Biblioteker og nærværende website.
Det Kgl. Bibliotek beklager det besvær, som skiftet til et nyt bibliotekssystem forårsager, og vi glæder os til at kunne servicere jer igen.
Med venlig hilsen
Det Kgl. Bibliotek