Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Uden dialog - ingen kommunikation
For biblioteker
Navigation
 

Uden dialog - ingen kommunikation

Udgivet 4. marts 2009
Uden dialog - ingen kommunikation

Asim Latif og Marianne Madsen fra Dansk Flygtningehjælp fortalte om 3 principper for kommunikation.

Af Vibeke Nielsen

Mandag den 2. marts 2009 holdt BiblioteksCenter for Integration en temadag, hvor temaet var interkulturel kommunikation og dialog. Der var tilmeldt 29 deltagere til dagen. Programmet bød på både teoretiske oplæg og cases fra virkeligheden.

Dagen startede med et oplæg af Samuel Rachlin, hvor perspektivet var på den internationale samfundsudvikling og den globale landsby. Allerede i 1960érne opstår begrebet den globale landsby i McLuhans teori, men det er først de seneste 15 års medierevolutionen, der har medført, at mennesker omgås hinanden på helt nye måder. Verdenen er blevet mindre og det er blevet billigere at rejse, så afstanden er slået ihjel.

Muhammedkrisen

Ifølge Samuel Rachlin har Danmark forsøgt at følge med udvikling, men vi er ikke på forkant f.eks. kom Muhammedkrisen med de økonomiske og psykologiske følger bag på os. Det var et wake-up-call for Danmark. Indtil da havde danskerne haft den opfattelse, at vi var rigtige dygtige og havde helt styr på globaliseringen. Danmark var et velfungerende samfund på rette spor. Men med tegningerne fulgte anklager om racisme, flagafbrænding, ødelæggelse af danske ambassader og det skadede Danmarks image.

Danskerne forstod ikke, hvad vi var blevet ramt af, og Danmark blev polariseret med offentlige konflikter mellem regeringen, medierne og indvandrere. Der var ingen strategi eller beredskabsplan klar for kriser. Verden er blevet kompleks og uden grænser, og det skal vi forholde os til. Enkelte var dog rustet til at håndterer krisen. Mærsk og flere andre store virksomheder havde set udviklingen inden krisen brød ud og lavede damage-control med markering af deres virksomhedsværdier med plads til alle kulturer.


Nyt mindset

For at kunne være i globaliseringens frontlinje er det nødvendigt med kulturel følsomhed og et nyt mindset. Man skal kunne begå sig overalt i fremmede kulturer, samtidig med at egne grundlæggende værdier fastholdes. Det bliver vigtigt for den fremtidige konkurrenceevne, ifølge Samuel Rachlin.

Globaliserings vinder

Der findes kun fælleseje i den globale landsby, og der er ingen begrænsninger i den globale information. Det betyder også, at had kan spredes lynhurtigt. Teknologi kan bygge bro over informationskløften, men ikke kulturkløften. Samuel Rachlin mener, at Danmark skal skille sig ud fra andre lande for at blive en vinder i den globale landsby. Vi skal tilpasse os den nye virkelighed uden at opgive den danske identitet.

Cases fra virkeligheden

De næste to oplæg var cases fra Ældresagen og Dansk Flygtningehjælp ved Lis Vidkjær Hjort, Marianne Madsen og Asim Latif. Lis Vidkjær Hjort fortalte om Ældresagens projekt for etniske grupper, der med tilskud fra Velfærdsministeriet har løbet over 6½ år. Målgruppen er en meget lidt homogen gruppe med forskellige kulturer, grunde til at være i Danmark og forudsætninger for læring. Erfaringerne har vist, at det er vigtigt med respekt og anerkendelse, tryghed og viden om samfundets muligheder. Lis Vidkjær Hjort fortalte også, at de fleste ældre med anden etnisk baggrund end dansk keder sig og ønsker kontakt med danskere.  Også de frivillige i projektet har forskellige forudsætninger, men fælles er, at de er interesseret i kontakt med flygtninge og indvandre. Fælles for begge grupper, de frivillige og de ældre med en anden etnisk baggrund, var også myter om de fremmede/danskerne.

Marianne Madsen og Asim Latif fra Dansk flygtningehjælp fortalte om kulturarbejdet med projekterne Bazart og foreningsarbejde. De har 3 principper for kommunikation i deres arbejde med etniske minoriteter. Principperne er ligeværdighed, fokus på ressourcer og inddragelse. Det er vigtigt at se personen som et individ og ikke som en etnisk minoritet. Der sættes fokus på personernes ressourcer frem for problemer, og inddragelse skaber ejerskab.

Dialog – et spørgsmål om etik?

Temadagen blev afsluttet af Anita Holm Riis, der gav et teoretisk oplæg om dialog med udgangspunkt i den tyske filosof Hans Georg Gadamer. Dialog signalerer imødekommenhed og er en særlig form for samtale. Forudsætningen for dialog er at der lyttes. Er der ikke tid eller lyst til at lytte, så lukkes dialogen. Det er nødvendigt med ligeværdighed.

Dialog integrerer forskellige synspunkter, udforsker en sag og er forståelsesorienteret. Information er fakta, og er der et strategisk mål med en samtale, så giver det ikke mulighed for dialog. Ved dialog skal man afgive at tage styring, så dialogen ikke bliver strategisk.

3 måder at møde andre mennesker på

Objektiverende, hvor man typebestemmer andre, f.eks. ”hun ligner en skolelærer!”.
Subjektiverende, hvor det nærmest er en terapeutisk samtale med foruddefineret spørgsmål og Dialogisk form, hvor man bl.a. giver afkald på styring og mål for samtalen

Grundlæggende handler dialog om en ordentlig indstilling til andre mennesker, altså etik, men det er også et spørgsmål om, at dialog er kulturbestemt af den europæiske tradition og demokratiopfattelse.

Flere af oplægsholdernes bidrag til temadagen kan ses på statsbiblioteket.dk/sbci, der løbende opdateres.

Temadagen var delvist brugerbetalt, hvor SBCI dækker underskuddet som en del af overbygningsservicen. Forslag til lignende temadage i fremtiden modtages meget gerne.