Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Temadag om fremtidens mangfoldige biblioteksbetjening
For biblioteker
Navigation
 

Temadag om fremtidens mangfoldige biblioteksbetjening

18. december 2012

Af Vibeke Nielsen

Sæt et stort X i kalenderen fredag den 1. marts 2013, hvor BiblioteksCenter for Integration igen afholder temadag om flerkulturel biblioteksbetjening. Temadagen afholdes på VerdensKulturCentret på Nørrebro i København.

Hvordan trives mangfoldigheden i biblioteksverdenen? Er vi blevet trætte af ”integration” og hvilke nye veje skal vi gå i 2013? Hvordan kan man arbejde aktivt med betjening af sproglige og kulturelle minoriteter, når de offentlige puljer er tomme? Kan det digitale åbne op for nye måder at lave kulturformidling på til mangfoldige målgrupper? Det er nogle af disse spørgsmål, der vil blive belyst på dagen.

Programmet vil blandt andet byde på et dybdegående oplæg om den arabisktalende befolknings historie og demografi i Danmark, og også om newcomers i Danmark, og bibliotekernes rolle i forhold til fastholdelse og services til f.eks. børn og ægtefæller. Der vil også være en og muligvis flere internationale oplægsholdere, som vil sætte rammen dagens diskussioner. Et specificeret program udsendes i januar, men man kan allerede tilmelde sig.

Temadagen vil foruden inspiration til det fremadrettede arbejde på bibliotekerne også kickstarte oprettelsen af et nyt 1-årigt netværk med fokus på biblioteksbetjening af sproglige minoriteter og newcomers.

Pris: 300 kr. pr. person.

Der vil blive serveret kaffe/the, frokost og kage.

Gå til tilmelding