Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Til aktionsaften med den amerikanske ambassadør
For biblioteker
Navigation
 

Til aktionsaften med den amerikanske ambassadør

Udgivet 30. juni 2015


Af Vibeke Nielsen, Statsbiblioteket

Sammen med ca. 30 andre deltager var jeg den 15. juni inviteret til aktionsaften hos Next Step Foreningen, hvor vi sammen skulle være med til at udvikle aktiviteter, handlinger eller kampagner, der skal hylder de positive sider ved indvandring i Danmark. Next Step Foreningen blev stiftet i april 2013 af Bindslev AS, og har hvert år et nyt fokusområde, hvor man vil forbedre hverdagen for mindst 100 mennesker.

Foreningens fokusområder

Next Step Foreningen har tidligere haft fokus på kulinarisk fritidsordning i Tingbjerg (2013) og øge trygheden for ofre, der har været udsat for en forbrydelse ved at lave tryghed camp (2014). I 2015 er fokus en hyldest til danskere fra andre lande. Fokusområdet blev bl.a. valgt pga. af bestyrelsens frustration over den offentlige debat, der stort set aldrig handler om de gode eksempler.

Aktionsaftenen

Der var inviteret repræsentanter fra kommuner, foreninger og organisationer, civilsamfundet, erhvervslivet, konsulent, kommunikations- og reklamebranchen, der var udvalgt, fordi de har viden, erfaringer, visioner og stærke ideer til at udvikle konkrete handlinger, der kan hylde den gode integration i 2015.

Aftenen startede med et kort oplæg af den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Han sagde bl.a., at i USA bliver integration betragtet som en styrke, der sikrer udviklingen af samfundet, så han anbefalede, at vi i højere grad ser bort fra fortiden og griber fremtiden.

Deltagerne var inddelt i fire grupper uddannelse, job, fritid og kampagne, der alle gik i gang med brainstorming efter Rufus Giffords peptalk. I løbet af aften blev idéerne præsenteret og tilrettet, inden de blev overgivet til Next Step Foreningen.

Kampagnen i 2015

Der bliver lige nu samlet op på alle input, og bestyrelsen beslutter, hvilke idéer, der skal indgå i kampagnen i 2015. Initiativerne og kampagnen vil blive præsenteret til Bindslevs høstfest i slutningen af august.

Det var en spændende aften i selskab med mange ildsjæle, så det bliver også rigtig spændende at se resultatet.