Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Turen går til Stockholm
For biblioteker
Navigation
 

Turen går til Stockholm

Udgivet 12. marts 2009
Turen går til Stockholm

På den seneste SBCI-tur fik deltagerne et ufrivilligt ophold i Göteborg. Nu går turen på eget initiativ til Sverige.

Af Vibeke Nielsen

SBCI arrangerer i 2009 to studieture til henholdsvis Stockholm og Seattle. Studieturen til Stockholm holdes den 9.-11. juni, og der er mulighed for tilmelding fra dags dato.

Sverige er et land vi på mange områder kan sammenligne os med, også i bibliotekssammenhæng. I nogle områder af Stockholm har 75 procent af borgerne udenlandsk baggrund. På studieturen vil vi bl.a. besøge Internationella Biblioteket, der er den svenske pendant til SBCI, Fisksätra Bibliotek og Mångkulturellt centrum. desuden går turen til andre institutioner, der har markeret sig særligt, hvad angår integration, formidling, forskning og ikke mindst flerkulturel biblioteksbetjening.

Formålet med studieturen er at give deltagerne et anderledes input til betjening af etniske minoriteter på bibliotekerne. Samtidig giver studieturen rig lejlighed til at netværke.

Foreløbigt program

Programmet er foreløbigt og et mere detaljeret program udsendes til deltagerne, når alle programpunkter er faldet endeligt på plads. 

Prisen for studieturen eksklusive transport til og fra Stockholm er kr. 3.000,-
I studieturens pris er inkluderet 2 overnatninger i eneværelse, 2 x middag, 1 x frokost, transport i Stockholm samt entréer.

Alle deltagerne skal selv sørge for transport til og fra Stockholm. Deltagerne sørger endvidere selv for drikkevarer og udgifter til det frivillige kulturarrangement.

Tilmelding

Fristen for tilmelding til studierejsen er fredag den 17. april. Tilmeldingen er bindende og sker via SBCI’s hjemmeside, hvor en nærmere beskrivelse af programpunkterne også kan læses. Der bliver tilmelding til kulturarrangementet senere. Klik her for tilmelding.

Tilmeldingsblanket

Spørgsmål vedrørende studieturen kan rettes til Vibeke Nielsen vin@statsbiblioteket.dk