Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Vidensdeling med nordiske kollegaer i Stockholm
For biblioteker
Navigation
 

Vidensdeling med nordiske kollegaer i Stockholm

Udgivet den 16. februar 2015

Af Vibeke Nielsen, Statsbiblioteket

Nordic Best Practice Network er medarrangør af konferencen Botkyrka Internationella Bokmässa den 23. - 25. april 2015 lige uden for Stockholm. Temaet for året konference er ”Mellan flykt och förvandling”.

Botkyrka Internationella Bokmässa

Arrangementet starter torsdag den 23. april på Verdens bogdag med en forfatteraften. Selve konferencen finder sted fredag den 24. april, og der tages i programmet udgangspunkt i temaets betydning for bibliotek, pædagogik, flersproghed og tilgængelighed. Formålet med konferencen er bl.a. at undersøge hvilken betydning flugt har for litteraturen ved at se på betydningen af geografiske, fysiske og imaginære grænser for mennesker og samfundet. Danmark bidrager med et best practice oplæg om Lektier Online ved Lisa Goth og Inaam Illahi Sahibzada fra Undervisningsministeriet. Prisen til årets flersproglige bibliotek i Sverige uddeles også fredag den 24. april. Det koster skr. 500,- at deltage i konferencen.
Lørdag den 25. april er bogmessen åben for alle interesserede.
Der er deadline for tilmelding den 15. marts. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her (link udløbet)

Nordic Best Practice Network

Netværket består bl.a. af Statsbiblioteket, Sveriges Kungliga biblioteket og Norges Nasjonalbiblioteket, og formålet er fremme vidensdeling og samarbejde på tværs af de nordiske lande bl.a. gennem afholdelse af fælles nordiske konferencer.
Netværket er også blevet inviteret til at deltage i en IFLA prækonference med fokus på “The Digital Immigrant Library”, som I vil høre meget mere om i løbet af foråret.

Læs mere om netværket her