Webinar: Genforeningen
Få en introduktion til Det Kgl. biblioteks digitale udstilling om Genforeningen.
Dato 08. juni 2020 kl. 10-11 |
|
Tilmeldingsfrist 05. juni kl. 14 |
|
Målgruppe Medarbejdere på folkebibliotekerne, der interesserer sig for Genforeningen og gerne vil have større kendskab til Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger. |
|
Praktisk Webinaret foregår online og kræver blot, at du har adgang til en pc. Det er en god idé at have høretelefoner på. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Jacob Helms Langkilde via chat funktionen i løbet af webinaret. |
Genforeningen handler om meget mere end at nogle grænsepæle blev flyttet i 1920. Genforeningen er også kultur og identitet i et grænseland – og i resten af Danmark. Den er en rejse både for Sønderjyder og dem der var født nord for Kongeåen og måske går grænsen slet ikke, der hvor vi tror.
I anledning af 100-året for Danmarks Genforening har Det Kgl. Bibliotek udarbejdet en digital udstilling om Genforeningen. Udstillingen tager dig med ind i historien og viser Genforeningens spændende baggrund, udvikling og gennemførelse. Til webinaret vil Jacob H. Langkilde vise rundt i udstillingen, som både indeholder digitaliserede afstemningspamfletter, fotografier og festprogrammer.
Jacob H. Langkilde er cand.mag. i historie og er til dagligt kommunikationsmedarbejder på Det Kgl. Bibliotek i København. Han har desuden en fortid i Det Kgl. Biblioteks specialsamlinger og arbejder med den digitale formidling af bibliotekets samlinger. |
OBS:
Webinaret vil blive optaget og efterfølgende blive lagt op på Det Kgl. Biblioteks website.
Hvis du vil høre fra os igen med info om lignende arrangementer, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev For Biblioteker her >>