Webinar: H. C. Ørsted og elektromagnetismen
Dato 28. maj 2020 kl. 15-16 |
|
Tilmeldingsfrist |
|
Praktisk Webinaret foregår online og kræver blot, at du har adgang til en pc. Det er en god idé at have høretelefoner på. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Jytte Nielsen via chat funktionen i løbet af webinaret. |
|
Målgruppe Webinaret er henvendt til alle gymnasielærere, der underviser i fagene matematik, fysik, matematik, kemi, dansk, historie og mediefag. Bibliotekarer er også velkomne til at deltage. |
Til webinaret inviteres gymnasielærere til en introduktion til og diskussion af vores undervisningsmateriale, som dækker bredt over den naturfaglige og humanistiske fagrække.
Ørsted-arkivet spænder vidt og bredt, fra omfattende brev-korrespondancer med blandt andre samtidens naturvidenskabsfolk og forfattere fra ind- og udland, over manuskripter og tegninger til Ørsteds trykte værker, eksamensspørgsmål og udkast til digte. Mange kender Ørsted som en mangfoldig naturforsker, som også interesserede sig for sprog, æstetik og filosofi. Det, vi ønsker med undervisningsmaterialet, er blandt andet at vise, hvor tværfaglig Ørsted egentlig var. Eleverne får en unik mulighed for at se og læse Ørsteds håndskrevne tekster og arbejde både enkelt- og tværfagligt med emner som ellipser, elektromagnetisme, penduler, fankultur, selvbilleder, nationaldigte og konspirationsteorier.
Med undervisningsmaterialet ønsker vi at vise bredden og dybden af H. C. Ørsteds virker og samtidig give alle gymnasieelever i landet mulighed for at arbejde med et unikt kildemateriale online. Derudover lægger materialet op til og giver jer muligheden for at bruge materialet i forbindelse med projekter og større tværfaglige opgaver, som eksempelvis SRP.
I dette webinar om Ørsted vil I få inspiration til tværfaglig undervisning og projekter samt blive introduceret til de 9 kildepakker og cases, hvor I blandt andet kan høre om Ørsteds syn på symmetri og ellipser og se hans udkast til en nationalsang. Webinaret vil også give jer et indblik i nogle af tankerne og de didaktiske overvejelser bag undervisningsmaterialet, og I vil få en kort introduktion Det Kgl. Biblioteks onlineundervisningstilbud.
Webinaret afholdes af akademisk medarbejder i Specialsamlingen Laura Søvsø Thomasen (mag.art., ph.d.). |
---|