Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Webinar: Rødstrømpebevægelsen fylder 50
For biblioteker
Navigation
 

Webinar: Rødstrømpebevægelsen fylder 50

Af: Nicola Ravden

Vi nærmer os 8. marts og markeringen af kvindernes internationale kampdag. Den 8. april 2020 markerer 50-årsdagen for starten på Rødstrømpebevægelsen i Danmark. I den forbindelse er der lavet en spændende fagside med omfattende kilder som lanceres i februar.

 

På webinaret fortæller informationsspecialist Jytte Nielsen om rødstrømpebevægelsen og giver en introduktion til en splinterny fagside om rødstrømpebevægelsen udarbejdet i anledning af jubilæet.

Fagsiden samler den eksisterende viden om bevægelsen. Her kan man bl.a. få indblik i rødstrømpernes arbejdsformer og ideologi, finde oversigter over deres tidsskrifter og pjecer, nyde de smukke kvindeplakater og lytte til kvindemusik. Og man kan få svar på, hvad rødstrømperne læste og hvor mange byer i Danmark, der havde kvindegrupper.

Fagsiden er især tænkt til folkebiblioteker, gymnasieelever, undervisere og andre som er interesseret i 1970’erne kvindebevægelse.

D. 8. april 1970 fandt den herostratisk berømte aktion sted, da unge udklædte kvinder gik ned af strøget. Det blev starten på Rødstrømpebevægelsen i København, men bevægelsen bredte sig hurtig til hele landet. Rødstrømpebevægelsen eller den nye kvindebevægelse, som den også er blevet kaldt, udsprang af ungdomsoprøret og forandrede synet på kønsroller, kvinders kroppe, politikken og kulturlivet (bøger, film, musik osv.) Den nåede ud i alle grene af samfundet, og alle kom i berøring med den – direkte eller indirekte. Bevægelsen holdt sig kørende i små 15 år for i 1985 at nedlægge sig selv. Siden er Rødstrømpebevægelsen blevet et ikon på godt og ondt. Den er blevet glorificeret af nogle som et forbillede for søstersolidaritet og en generations modige opgør med patriarkatet. Af andre er den blevet udråbt til et rædselskabinet af aseksuelle klidmostre, mandehadere og familieopløsere.


 

Jytte Nielsen er cand.phil. i nordisk filologi og arbejder til daglig på Københavns Universitetsbibliotek som informationsspecialist inden for kønsforskning.

Hun har tidligere været ansat på KVINFO, hvor hun især har arbejdet med formidling af dansk køns- og kvindebevægelseshistorie.