Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / WorkInDenmark - Ny i Projekt Newcomers
For biblioteker
Navigation
 

WorkInDenmark - Ny i Projekt Newcomers

Udgivet 7. juni 2011

Newcomers logo
Af Elisabeth Moltke

Projekt Newcomers arbejder løbende med at formidle kendskab til folkebibliotekernes mange services overfor parter udenfor bibliotekssektoren, der betjener newcomers. Vi stiller i denne uge skarpt på WorkInDenmark, en enhed under Beskæftigelsesministeriet, der står for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og sørge for, at de falder godt til i Danmark.

Claus Bang Møller - work in denmarkJeg må indrømme, at vi ikke havde tænkt på det før, men vi er blevet meget opmærksomme på bibliotekerne som oplagte samarbejdspartnerne i fastholdelsen af den udenlandske arbejdskraft i Danmark”, siger Claus Bang Møller, rekrutteringskonsulent i WorkInDenmark og uddyber,

Det skyldes at vi oplever, at der i høj grad er brug for en helhedsorienteret tilgang til fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det gør en stor forskel, at man ikke kun gør en indsats for arbejdstageren, men også husker den medfølgende ægtefælle eller familie. Lige netop her ligger folkebibliotekerne jo inde med en række relevante tilbud og kompetencer.”

I sidste måned var Projekt Newcomers inviteret til at holde oplæg på WorkInDenmarks konference ”Fastholdelse af udenlandsk sundhedspersonale ” for at inspirere de deltagende organisationer og hospitaler til at huske folkebibliotekerne i introduktionen af nye medarbejdere til landet.

Efter konferencen efterlyste Claus Bang Møller helt konkret samarbejde med folkebibliotekerne omkring jobmatching til medfølgende ægtefæller: ”Vi vil meget gerne i kontakt med bibliotekarer med kendskab til lokale virksomheder og overblik over relevante erhvervsdatabaser. Vi ser et rigtig godt potentiale i at udveksle erfaringer med biblioteker med et godt lokalt erhvervskendskab.

Opfordringen er hermed givet videre – kontakt Elisabeth Moltke eller Claus Bang Møller hvis du eller jeres bibliotek er interesseret i at samarbejde omkring jobmatching af udenlandske medarbejdere.

Til sommer udkommer 2. oplag af WorkInDenmarks velkomstkatalog, der gives til alle ny-rekrutterede newcomers og deres familier. Og denne gang er der et afsnit med om de danske folkebiblioteker!

Work in Denmark