Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Worldredaktionens tre nye markedsføringstiltag
For biblioteker
Navigation
 

Worldredaktionens tre nye markedsføringstiltag

Udgivet 13. oktober 2011

Maja til Internationale Dage 2011

Af Maja Munch Nielsen

BibZoom.dk World er en del af den digitale musikservice BibZoom.dk. På BibZoom.dk World kan biblioteksbrugere låne musik, film, e-bøger samt læse anmeldelser og nyheder på forskellige indvandrersprog. Siden har fokus på sprogene arabisk, tyrkisk, persisk, urdu/panjabi/hindi og bosnisk/kroatisk/serbisk. Den primære målgruppe for BibZoom.dk World er etniske minoritetsborgere, særligt dem med interesse for et af de fem fokussprog.

BibZoom.dk World har endnu ikke fejret etårs fødselsdag. Der er derfor stadig brug for at promovere servicen over for målgruppen, hvorfor Worldredaktionen har påbegyndt en række nye markedsføringstiltag. Markedsføringen falder inden for følgende tre indsatsområder:

1.    En øget indsats for at synliggøre siden blandt den primære målgruppe.
2.    Inddragelse af målgruppen som frivillige skribenter på BibZoom.dk/World.
3.    Lancering af flere konkurrencer på BibZoom.dk/World

Vi møder brugerne hvor de er
Worldredaktionen har dette efterår igangsat en markedsføringskampagne direkte henvendt til målgruppen. Blandt de forskellige initiativer har Worldredaktionen haft stande til to byfester, henholdsvis Internationale Dage i København og Vollsmose Blomstrer i Odense. Erfaringen fra disse to events er, at der er en stor interesse for BibZoom.dk/World blandt målgruppen, men at der er et manglende kendskab til siden, og biblioteksservice på andre sprog generelt. Worldredaktionen har på baggrund af denne erfaring igangsat en informationskampagne målrettet bl.a. indvandrer tv- og radiostationer, etniske minoritetsforeninger, sprogskoler og borgercentre. Disse kontaktes per mail og telefon med tilbud om mere information, PR-materiale og evt. et besøg af et medlem fra Worldredaktionen.

Frivillige skribenter skal skabe nyt liv på BibZoom.dk World
En aktiv inddragelse af målgruppen skal ske igennem etableringen af en gruppe frivillige skribenter. De frivillige skribenters opgave bliver at bidrage med anmeldelser, anbefalinger og nyheder i relation til BibZoom.dk/Worlds musik- og filmudbud. Formålet er at skabe mere liv på siden samt en ”ringe i vandet effekt”, hvor de frivillige skribenters netværk bliver bekendt med BibZoom.dk/World og motiveres til at besøge siden. De frivillige skribenter findes blandt andet i forbindelse med Worldredaktionens kontakt til etniske minoritetsforeninger, tv- og radiostationer mfl. Frivillige skribenter efterlyses desuden via portalen frivilligjob.dk, som hvert år får besøg af mere end 30.000 danskere, som er interesserede i at arbejde frivilligt.

Konkurrencer skal øge interessen for BibZoom.dk World

Worldredaktionen vil i den kommende tid satse stærkt på flere konkurrencer på BibZoom.dk/World. BibZoom.dk/World har netop udloddet billetter til danse- og musikshowet ”Oriental show” og udlodde her i oktober billetter til verdensmusikfestivalen Womex. Her finder du konkurrencen om Womex Billetter.(link udløbet)

Hjælp Worldredaktionen med at promovere BibZoom.dk/World
-    Reklamere for BibZoom.dk/World med et World-webbannere på skærme I jeres bibliotek – særligt computerlokaler. Hent et web-banner
-    Fortæl personer, der spørger efter musik og film på indvandresprog om BibZoom.dk/Worlds (link udløbet)digitale services.
-    Hæng et opslag op om at blive frivillig skribent og opfordre personer I tror, kunne være interesserede, til at ansøge. Hent opslaget