Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2010-1 / Avisbibliotek Danmark - 6,6 mio. til digitalisering af danske aviser
For biblioteker
Navigation
 

Avisbibliotek Danmark - 6,6 mio. til digitalisering af danske aviser

Udgivet 11. maj 2010

På vej mod digitalisering

Af Eva Fønss-Jørgensen

Statsbiblioteket iværksætter nu arbejdet med projekt ’Avisbibliotek Danmark’. Sigtet er at etablere én samlet adgang til danske aviser, som dermed kan udbredes til gavn for en stor målgruppe. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har netop bevilget 6 mio. kr. til opgaven som del af en større pulje til digitalisering kulturarven.

Udgangen af 2011

Projektets ambition er at digitalisere så mange avissider som muligt fra de seneste 250 år. Statsbiblioteket venter, at resultatet kan præsenteres ved udgangen af 2011. Massedigitaliseringen af avissamlingen vil skabe adgang til betydningsfulde historiske kilder, som hidtil har været vanskelig tilgængelige for forskere, erhvervsliv og borgere. Udgangspunktet er, at de ældre aviser skal være gratis, mens man skal betale for adgang til at læse nyere udgaver.

Selve digitaliseringsopgaven skal nu i udbud og på baggrund af de midler, Statsbiblioteket allerede har fået tilsagn om, vurderes det, at muligheden for at få yderligere fondsmidler i høj grad er til stede. Da Aarhuus Stiftstidendes Fond ligeledes støtter projektet med 600.000 kr, er den foreløbige projektsum nu oppe på 6,6 mio. kr.

6 millioner avissider

Målet er i første omgang at digitalisere ca. 6 mio. avissider fra landsdækkende og regionale aviser. Digitaliseringen sker så vidt muligt på baggrund af mikrofilm, der er en velafprøvet og billig metode. Avissiderne vil gennemgå en 'tegngenkendelsesproces' (OCR), som giver mulighed for at søge i avisernes samlede tekst.

De 6 mio. avissider udgør blot en delmængde af den samlede danske avisproduktion, men siderne vil repræsentere et bredt udsnit af dagspressens udgivelser og dermed en mindre guldgrube af viden om danskernes historie.

For biblioteker vil løbende skrive om Avisbibliotek Danmark.

Yderligere oplysninger