Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2010-1 / Opskriften på succes...
For biblioteker
Navigation
 

Opskriften på succes...

Udgivet 14. januar 2010

Af Flemming Munch

Det er med særlig stor fornøjelse og forventning, at Statsbiblioteket inviterer til årets konferencebegivenhed – Kontaktdagen 2010. Overskriften denne gang lyder:

Opskriften på succes...

- hvad gør de bedste bedre, og hvad kan vi bruge det til?

2010 er starten på et nyt årti, og vi har sat os for at sætte en særlig ramme og skabe en unik oplevelse, der vil medvirke til at skabe udsyn, indblik, frustration og måske tvivl, men også energi, begejstring og inspiration til at tage hjem og skabe fremtidens bibliotek.

Jonas Ridderstråle - 'business guru og erhvervs-provokatør'

Statsbiblioteket er også klar til at offentliggøre dagens første key-note speaker:
Jonas Ridderstråle. Jonas har sat en række internationale virksomheder i stand til at udvikle og implementere banebrydende nye strategier, services og organisatoriske løsninger. Med udgangspunkt i hans forskning og erfaring, sætter han fokus på, hvordan ny energi tilføres eksisterende organisationer.

Jonas Ridderstråle er bl.a. forfatter til management bestsellerne ’Funky Business’, 'Karaoke Capitalism’ og senest 'Re-Energize the Company’.

Dagens anden hovedtaler må I fortsat vente lidt i spænding på, men vi kan allerede afsløre, at vi satser på, at der bliver tale om en ’tung dansk profil’. Om eftermiddagen vil workshops som sædvanlig perspektiviere formiddagens indlæg.

På gensyn i Århus i maj! 

Praktiske oplysninger