Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2010-1 / SB indgår aftale om international databrønd og ’integrated search’
For biblioteker
Navigation
 

SB indgår aftale om international databrønd og ’integrated search’

Udgivet 5. juli 2010

Af Flemming Munch

Efter at DEFF-udbuddet vedr. en national databrønd blev annulleret bl.a. med reference til, at udviklingen gik så hurtigt, at strategien med én national databrønd måtte erstattes af en bredere international strategi, er det nu lykkedes Statsbiblioteket at indgå en banebrydende aftale.

Aftalen er indgået med Serials Solutions, der er en division i ProQuest og oprindeligt etableret i 2000. Serials Solutions er global markedsleder mht. at skabe adgang til og administrere e-ressourcer. Aftalen betyder samtidigt etablering af et udvidet samarbejde mellem Serials Solutions Summon team og Statsbibliotekets Summa team – Et samarbejde vi venter os store resultater af.

Grundlæggende baseres aftalen på at sikre etablering af ’integrated search’ på tværs af Serials Solutions indeks baseret på mere end 97.000 tidsskrifter og 6.800 indholdsleverandører og SB’s databrønd baseret på dansk kulturarv og nationale forskningspublikationer.

Effektiv styring af elektroniske materialer

Det hele nås via et unikt søgefelt og sikrer optimal rankering. I forbindelse med offentliggørelsen af aftalen den 1. juli udsendte Statsbiblioteekts direktør Svend Larsen følgende orientering:

'Statsbiblioteket arbejder løbende på at forbedre søgemulighederne i bibliotekets elektroniske samlinger og på at forbedre styringen af de elektroniske materialer. Dette arbejde har nu taget et stort skridt fremad: 30. juni 2010 indgik Statsbiblioteket en samarbejdsaftale med Serials Solutions. Det er en aftale om fælles udvikling af et enkelt og effektivt søgesystem til glæde for slutbrugere'.

Statsbibliotekets IT-chef Arne Sørensen udtaler i samme anledning, at aftalen og strategien bag den, er yderligere et vigtigt skridt for at sikre udbredelsen af åbne systemer, standarder og integreret søgning.

Link til Serials Solutions' hjemmeside, hvor du kan læse mere om visionerne, produkterne og samarbejdet, kan findes på http://www.serialssolutions.com/

Se også meddelelse fra Serials Solutions om aftalen.