Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2007 - 2 / Besøg på Hadsten Bibliotek om fjernlån
For biblioteker
Navigation
 

Besøg på Hadsten Bibliotek om fjernlån

19. december 2007
Besøg på Hadsten Bibliotek om fjernlån

Foto: Et øjebliksbillede fra en formiddag på Hadsten Bibliotek

Af Helle Brink

Bibliotekskollegaerne fra Favrskov Kommune kunne desværre ikke deltage i de temadage om fjernlån, der blev gennemført i november på Statsbiblioteket og DBC.

Derfor havde vi aftalt, at en mindre delegation fra Statsbibliotekets Netbaserede Services (OCN) ville besøge Hadsten en formiddag i december, hvor der var mulighed for at få highlights fra Fjernlånstemadagene og en dialog om daglige spørgsmål og temaer i forhold til Statsbibliotekets services.

Fem kolleger fra Hadsten havde sat tre kolleger fra Statsbiblioteket stævne, og havde – udover en opdatering på arbejdsgangene i fjernlånssamarbejdet og en gennemgang af de udenlandske baser vi benytter i fjernlånsarbejdet – bedt om en indføring i søgning og bestilling i WorldCat og ArticleFirst.

Vi havde en spændende, udfordrende og faglig kompetent dialog om mange afledte spørgsmål omkring udlån/fjernlån (bl.a E-depot og SBCI-materialer) og synes alle, vi gik berigede fra en også hyggelig formiddag.

Gik I glip af temadagen?

Er der flere der desværre ikke kunne deltage i Temadagene for fjernlån? Eller på anden vis mangler inspiration til et fagligt indslag på biblioteket? Så kommer vi gerne på besøg på bibliotekerne – i forbindelse med faglige møder og/eller personalemøder  - også med belysning af andre overbygningsservices end fjernlån.

I er også velkomne til at aftale et besøg – en udflugt – til Statsbiblioteket, der som regel omfatter en rundvisning og et kort (eller langt!) overblik over Statsbibliotekets opgaver, samlinger og services.

Kontakt

Helle Brink, hb@statsbiblioteket.dk.
Telefon: 89462136 / 40649782

På gensyn!