Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2007 - 2 / Hvad er "Traditional Knowledge"? Hvem ejer det?
For biblioteker
Navigation
 

Hvad er "Traditional Knowledge"? Hvem ejer det?

12. september 2007
Hvad er "Traditional Knowledge"? Hvem ejer det?

Harald von Hielmcrone

Af Harald von Hielmcrone

IFLA (The International Federation of Library Associations and Institutions) har netop afholdt den årlige bibliotekskonference i august måned i Durban, Sydafrika, under overskriften "Libraries for the future: Progress, development and partnership". Vi bringer i de kommende uger forskellige indtryk fra konferencen.

Copyright and other Legal Matters (CLM) havde arrangeret en session ved konferencen om Traditional Knowledge. Det drejer sig om, hvorvidt minoritetskulturer bør kunne få en særlig ophavsretlig beskyttelse af deres kultur. Der er her tale om

  • kulturelle frembringelser eller udtryk som sagn og myter, folkemusik og folkedans samt grafiske fremstillinger, mønstre og klædedragter, og
  • traditionel viden, herunder i sær viden om urters helbredende virkninger.

Sådanne kollektive frembringelser, som (normalt) har en århundrede gammel historie, er ikke beskyttet af ophavsret.

Spørgsmålet om beskyttelse af Traditional Knowledge er i løbet af de sidste ti år blevet et stadig varmere emne i forskellige FN organer, herunder selvfølgelig især i  World In-tellectual Property Organisation (WIPO) i Geneve.

På mødet optrådte dels en repræsentant for WIPO, der gjorde rede for udviklingen på området, dels to repræsentanter for minoritetskulturer: en same og en indianer.

Samen, Mattias Ahren, var forholdsvis krigerisk og krævede at, kun samer kunne bestemme over samiske kulturelle frembringelser og viden. Han henviste bl.a. til at ophavsret er omfattet af FNs menneskerettighedskonvention artikel 15, og at det økonomisk sociale udvalg i en fortol-kende udtalelse har udtalt at Traditional Knowledge var omfattet af artikel 15. Ahren nævnte som et eksempel, at det var krænkende, at Miss Finland havde optrådt i samisk klædedragt når hun nu ikke var samisk.

Præsidenten for ALA, Loriene Roy, der var af indiansk afstamning, talte om det ønskelige i at museer leverede stjålne etnografica tilbage til de folk, fra hvem de oprindelig var taget.

Beskyttelse af traditionel viden og folklore er emner, som ulandene lægger stor vægt på. Men det spiller også en rolle i de nordiske lande. Norge sidder midt i problemerne i forhold til samerne, bl.a. fordi salg af efterligninger af samisk tøj og kunsthåndværk spiller en stor rolle i turistindustrien.

Med vor fortid som kolonimagt kunne problemstillingen meget vel også have været højt på den politiske dagsorden i Danmark. Siden tilbageleveringen af de islandske håndskrifter har den danske holdning imidlertid været imødekommende og præget af ønsket om praktisk samarbejde. Således har Nationalmuseet tilbagelevet store dele af den grønland-ske samling til museet i Nuuk, og for nylig blev det aftalt, at arkivalier af færøsk oprindelse skal tilbageføres til Færøerne.

I forhold til de mere militante fortalere for de oprindelige folks rettigheder til at kontrollere deres kulturelle frembringelser, som f.eks. Mathias Aren, kommer IFLA i et dilemma: På den ene side udgør ulandene vel flertallet af de repræsenterede medlemslande, hvorfor man i vid udstrækning vil tage hensyn til deres synspunkter. På den anden side bliver det vanskeligt for IFLA, at acceptere den indskrænkning i adgangen til traditionel viden, som ulandene kræver gennemført. En sådan indskrænkning går jo stik i mod bibliotekernes og IFLA’s normale ønske om ”fri og lige adgang til information”.