Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2007 - 2 / Nye websider: ”Det sker”
For biblioteker
Navigation
 

Nye websider: ”Det sker”

4. oktober 2007

Af Jens Hjørne

Som opfølgning på Statsbibliotekets nye website og lanceringen af websiderne målrettet bibliotekerne (”For biblioteker”), fortsætter vi præsentationen af de enkelte elementer. Denne gang: ”Det sker”.

Samlet præsentation af services
På websiderne ”For biblioteker” har vi i højre side samlet lille buket af de vigtigste begivenheder med relevans for biblioteker og tilknytning til Statsbiblioteket. Her har du som biblioteksmedarbejder mulighed for et overblik over hvad der sker lige nu, og hvad der i øvrigt sker på overcentralområdet. De enkelte hovedpunkter er samlet under overskriften ”Det sker”.

Besøg fra Statsbiblioteket
Vi besøger løbende folkebibliotekerne som et led i Overcentralområdets arbejde. Dialog, innovation og partnerskab er nøgleord. Målet med besøgene er naturligvis at opnå en tæt kontakt med vore kunder og at give bibliotekerne mulighed for at bidrage med inspiration, input og indspark.

Biblioteksudvalg
Hvad er Overcentraludvalget, hvad beskæftiger de sig med og hvem er ”de” for resten? Det samme spørger du måske om når Etnisk Biblioteksudvalg bliver nævnt. Du har muligheden for at lære dem at kende hér.

Kalender
I kalenderen kan du hurtigt orientere dig i kommende arrangementer hvor Statsbiblioteket er vært, medvært, arrangør eller medarrangør. I øjeblikket byder vi på innovationsnetærk, studietur til Toronto, housewarming på BiblioteksCenter for Integration og meget mere. Klik ind for et oveblik.

Kontaktmøde
Statsbibliotekets årlige kontaktmøde for folkebibliotekerne er et traditionsrigt og vægtigt indslag  i Overcentralområdets arangementsvirksomhed. Faste traditioner blandes med nye indslag og muligheden for at gense og netværke. Vi har bygget en platform hvor vi løbende præsenterer punkterne i det kommende kontaktmøde, efterhånden som de falder på plads. Samtidigt er der mulighed for at genoopfriske de seneste års kontaktmøder.

Nationale Netværk
Nationalt netværk for Innovation og Udvikling. Læringsnetværk og Kvinde/pige-netværk. Der er flere muligheder for at deltage i fremadrettede og innovative netværk. Her udveksles erfaringer, ideer, ”best practice” og meget andet. Læs mere om mulighederne her.

Temadage
Vi arrangerer løbende temadage om en bred vifte af emner med interesse for biblioteker og biblioteksmedarbejdere. På det seneste har vi afholdt temadag om Lean og fundraising og snart afholder Statsbiblioteket i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter temadag om fjernlån. Få overblik over vores temadage hér.