Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2007 - 2 / Nye websider: Brug Statsbibliotekets services
For biblioteker
Navigation
 

Nye websider: Brug Statsbibliotekets services

25. september 2007

Af Jens Hjørne

Som opfølgning på Statsbibliotekets nye website og dermed også lanceringen af websiderne målrettet bibliotekerne (”For biblioteker”), fortsætter vi præsentationen af de enkelte elementer. Denne gang: ”Brug Statsbibliotekets services”.

Samlet præsentation af services
På websiderne ”For biblioteker” har vi i højre side, bl.a. samlet en oversigt over servicetilbud målrettet de danske biblioteker. Listen er en menu over de særlige tilbud som Statsbiblioteket yder de danske biblioteker.

BiblioteksCenter for Integration
BiblioteksCenter for Integration leverer målrettet service og information til bibliotekernes integrationsarbejde. Centeret har sin helt egen servicegrænseflade til bibliotekerne, i form af et selvstændigt website. Besøg sitet hér.

Bibliotekskataloger
Her finder du en lille samling af nyttige bibliotekskataloger fra hele verden. I tilgift indeholder listen links til diverse tidsskriftskataloger og guides til biblioteker. Tag et kig på guiden hér.

Support på netmusik, E-depot og E-kopi
Statsbibliotekets Overcentralområde yder support på bl.a. netmusik.dk og den moderniserede udgave af Folkebibliotekernes Depotordning: E-depot. Endvidere udbyder vi elektronisk kopiservice. I listen over services finder du uddybende oplysninger samt kontaktoplysninger på vore supportere.

Licenser
Vi er også aktive på licensområdet. Statsbiblioteket har siden 2005 finansieret landslicens til OCLC/PICA baserne WorldCat og ArticleFirst via NetPunkt. Licensen dækker alle danske folkebiblioteker. Læs mere om licensarbejdet.

Fjernlån og lån
Statsbiblioteket fungerer som kompetencecenter for fjernlån, og vi vil meget gerne bidrage med service og videndeling på området.

Musik
Nationaldiskoteket og en del af den danske overbygning på musikområdet er også en del af servicefladen. Indkøb er i høj grad målrette folkebibliotekerne, og ikke mindst foranlediget af bibliotekerne selv. Læs mere hér.

Specialsamlinger
Statsbiblioteket lægger hyldemeter til en lang række specialsamlinger. Nogle er synlige i diverse kataloger, imens andre er uregistrerede og ”usynlige”. Vejvisere, prædikener, pjecer, avisforsider og meget andet. Få et overblik i specialsamlinger.

Videre information
I den kommende tid fortsætter vi med at introducere forskellige elementer på Statsbibliotekets website ”For biblioteker” samt – naturligvis introducere nye og spændende tiltag.