Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / ”Attraktive rum” - Kontaktmøde for folkebibliotekerne
For biblioteker
Navigation
 

”Attraktive rum” - Kontaktmøde for folkebibliotekerne

3. marts 2008
”Attraktive rum” - Kontaktmøde for folkebibliotekerne

Foto: Indtryk fra sidste års workshop v/TrainCompany.

Af Aynur Kekec & Regitze Rugholm

Trend og tendenser i det fysiske og virtuelle

Temaet for årets Kontaktmøde er, som det fremgår af overskriften, ”Attraktive rum”. Vi vil med den overskrift sætte fokus på den seneste udvikling og give deltageren inspiration, forståelse og kendskab til at arbejde med de udfordringer der ligger i at arbejde med at skabe attraktive rum – fysisk som virtuelt. 

På Kontaktmødet 2007, fortalte Lars Aarup Jensen at Jyske Banks nye indretning er inspireret af bibliotekerne, men hvem kan inspirere bibliotekerne?

Vi har blandt andre inviteret nyhedsredaktør og trendforsker Mads Arlien-Søborg fra Bo Bedre til at give sit bud på hvordan vi sikrer, at bibliotekets rum positioneres og efterspørges af borgerne i en tid, hvor de fleste traditionelle biblioteksopgaver kan ordnes hjemmefra med en PC og lidt bredbånd… Hvordan skal vi indrette os i det fysiske rum?

Der sættes desuden fokus på det virtuelle rum, herunder inspiration til hvor bibliotekernes fremtid ligger i det virtuelle rum og ikke mindst stilles spørgsmålet - Hvordan kan og bør vi være til stede?

Eftermiddagen vil give deltagerne lejlighed til at vælge mellem flere workshops der hver især vil sætte fokus på forskellige emner.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

  • Torsdag den 22. maj 2008
  • Kl. 9.00 – 16.00
  • Statsbiblioteket i Århus

Læs mere på vores hjemmeside - statsbiblioteket.dk/forbiblioteker.