Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / Da Darwin så lyset
For biblioteker
Navigation
 

Da Darwin så lyset

27. maj 2008
Da Darwin så lyset

Foto: Darwins notat fra Håndskriftssamlingen på Statsbiblioteket i Århus.

Af Hans Jørgen Hinrup

Da George Darwin var til en geodætkongres i København i 1902 blev hans kone syg. Det blev arrangeret, at læge Victor Albeck tilså hende, og bragte hende til hægterne igen. Som tak fik han et eksemplar af  ”Life of Charles Darwin” med et originalt Charles Darwin håndskrevet fragment indlagt. Ved 25-års jubilæet i 1927 forærede Victor Albeck dette ganske sjældne fragment til Statsbiblioteket.

Det indgik i Håndskriftsamlingen, hvor det lå godt og sikkert i 60 år, indtil Hans Jørgen Hinrup skrev om det i Statsbibliotekets Interne Meddelelser (1978, nr.9 og 10). Det afstedkom en pæn notits i Århus Stiftstidende, og blev ’glemt’.

Så gik yderligere 30 år, og nu er Darwin endelig kommet helt frem i lyset. For at blive der.

Et hold forskere på Århus Universitet har etableret en speciel Darwin-side, hvor netop dette fragment er ’kronjuvelen’.

Dette site er selv en underafdeling af et verdensomspændende Darwin-arbejde, hvor fragmentet naturligvis også er med til at sætte Århus på Darwin-kortet.