Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / IU-netværksmøde: Råt og kreativt
For biblioteker
Navigation
 

IU-netværksmøde: Råt og kreativt

18. juni 2008
IU-netværksmøde: Råt og kreativt

Foto: Netværksmødet indeholdt bl.a. en spændende rundvisning af Musicon området.

Af Regitze Rugholm, netværkskoordinator

Omkring 20 deltagere fra IU-netværket mødtes i Roskilde til et råt og kreativt netværksmøde. Rå lokaliteter i form af ”Musicon”, en ny og kreativ bydel der er ved at skyde op i Roskilde. Kreativt i form af spændende oplæg og videndeling.

Kultur og erhverv mødes på Musicon

Sekretariatsleder for Musicon Mads Uldall viste de fremmødte netværksdeltagerne rundt, samtidig med han levende fortalte om ideerne med hele området. Kernetanken er, at området skal være en smeltedigel hvor kultur og erhverv fusionerer i forskellige spændende projekter. Rundvisningen bød bl.a. på et kig i hal 9 og gamle betonrør der er blevet genanvendt som boliger til deltagere fra Roskildefestivallen. Musicon er i sin meget tidlige udviklingsfase og bliver spændende at besøge over tid, idet der løbende sker udvikling i den tidligere grusgrav,losseplads….

Roskilde bibliotek bliver også at finde i det nye område. Det gav Stine S. Larsen fra Roskilde bibliotek en smagsprøve på. ”Det er et nyt projekt og vi skal tænke nye rammer”, forklarede Stine.  Biblioteket har bl.a. lavet et videnslaboratorium, hvor kodeordet er ”eksperimenterende”. Der er i projektet fokus på proces frem for milepæle. Det hele foregår i et ”quickt” tempo - alle tager fat hvor der er behov.

Organisering af udvikling i bibliotekerne

Hvordan organiserer vi bedst udvikling versus drift? Mia Bastrup fra Koldingbibliotekerne startede ud med et oplæg der bl.a. stillede spørgsmålene: Hvad er det vi vil? Hvor udviklingen skal placeres – hos ledelsen, hos alle, hos en gruppe eller?? Skal der afsættes specifikke midler af til udvikling?

Rigtigt mange udsagn blev diskuteret og kommenteret.

Oplæg om Personas

Isabella Gothen præsenterede værktøjet Personas. Personas er et værktøj til at sætte et ansigt på en specifik brugergruppe.

Ved at lave forskellige Personas profiler bliver det f.eks. mere konkret når man skal til at lave udviklingstiltag – mere målrettet og kreativt. Personas Bygger på statistik og kvalitative data og kan bl.a. anvendes til at målrette tilbud til forskellige brugergrupper. 

For dem der er interesserede i at anvende metoden og evt. selv give sig i kast med den, kan man finde mere inspiration på roskildebibliotek.dk.

Projektcafé

Sidste programpunkt var en projektcafé, hvor deltagerne fik lejlighed til lave erfaringsudveksling, vende nye ideer og udvide netværket.

Næste møde

Næste møder bliver ”i Berlin fra den 28. – 30. oktober”, og umiddelbart derefter (medio november) til næste netværksmøde. Der meldes endelig dato til netværksmødet ud efter sommerferien.