Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / Nyt netværk blev et tilløbsstykke
For biblioteker
Navigation
 

Nyt netværk blev et tilløbsstykke

14. maj 2008

Af Ulla Sylvestersen

Fra Erfagruppe til MarKom Netværket

Forestillingen om at etablere en mindre Erfagruppe med fokus på markedsføring og kommunikation blev hurtigt skudt i sænk, da forhåndstilmeldingerne strømmede ind.
Allerede før deadline for forhåndstilmelding, var netværket fuldt, og der måtte lukkes for yderligere optag, samt sættes en begrænsning på antallet af deltagere pr. bibliotek. 

Den tilmeldte gruppe på over 40 deltagere er så småt ved at lade op til det første netværksmøde d. 21. august. Et møde der med udgangspunkt i bibliotekernes daglige markedsføring vil danne rammen om en frodig og netværksskabende dialog og inspirere til fortsat udvikling af bibliotekernes markedsføring.

Tilslutningen til det nye netværk der er blevet døbt ”MarKom” afslører, at behovet ikke blot er der, men også at det er enormt.

Eksterne foredragsholdere

Til inspiration og nyttige input vil eksterne oplægsholdere være et vigtigt element på hvert netværksmøde. Der er allerede forskellige interessante oplægsholdere på listen. Emnerne for de første møder er sammensat ud fra et ønske om at afdække forskellige vinkler af markedsføringen. Der vil bl.a. være fokus på, hvordan den gode historie skabes, hvilke muligheder bibliotekerne har for at udnytte gratiskampagner og hvilke alternative markedsføringsmedier, der er oplagte at bruge.

Årlig workshop for alle interesserede

Den enorme interesse, der har været for MarKom netværket, har bevirket, at der på Statsbiblioteket fremover afholdes en heldagsworkshop indenfor udvalgte markedsførings- og kommunikationsområder for netværkets deltagere og andre interesserede. Denne dag er altså åben for alle i bibliotekssektoren. Der kommer naturligvis meget mere information om workshopdagen, når netværket for alvor er skudt i gang, og deltagerne har været med til at udpege de væsentligste fokusområder. Vi glæder os til på sigt at slå dørene op for kommunikationslystne biblioteksansatte.

Spørgsmål vedr. netværket kan rettes til netværkskoordinator Ulla Sylvestersen, ues@statsbiblioteket.dk.