Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / Populær depotsamling
For biblioteker
Navigation
 

Populær depotsamling

4. februar 2008
Populær depotsamling

Her er Jeppe Rasmussen fra Magasinsektionen i fuld gang med at effektuere dagens bestillinger.

Af Christian Baunvig, Skejby-magasinet

Flyttemændene fra Møbeltransport Danmark kom på hårdt arbejde, da folkebibliotekernes depotsamling skulle flyttes fra Ballerup til Skejby. Det er snart et år siden, men samlingen fortsætter med at skabe arbejde. Nu aktiverer den magasinets medarbejdere, som har mere end almindeligt travlt med at finde bøger frem til biblioteker og privatlånere over hele landet.

Siden depotsamlingen atter blev gjort udlånsaktiv, har det månedlige udlån været på ca.5000 enheder. Dette imponerende antal har gjort alle prognoser til skamme. Til spåmændenes forsvar skal dog siges, at det har været en noget nær umulig opgave at opstille en nøjagtig prognose. Det skyldes primært, at depotsamlingen nu er blevet søgbar for alle i bibliotek.dk, hvilket uden tvivl har haft stor betydning for efterspørgslen.

Selvom magasinet i Skejby befinder sig helt ude på en mark, føler de sig aldrig alene. Kørselsordningen kigger forbi et par gange om dagen og fungerer dermed som en navlestreng til Statsbiblioteket.

Et enkelt blik på de bugnende hylder er nok til at minde os om, at vi altid er tæt på en god historie… nøjagtig ligesom de tusindvis af lånere, som har glæde af depotsamlingen.