Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-2 / Australsk sommerbesøg på Statsbiblioteket
For biblioteker
Navigation
 

Australsk sommerbesøg på Statsbiblioteket

7. juli 2008
Australsk sommerbesøg på Statsbiblioteket

Foto: Susanne Bruhn på besøg på Statsbiblioteket i Århus.

Af Susanne Bruhn, Director, National Library of Australia

Onsdag den 19 Juni 2008 fik Statsbiblioteket besøg af Susanne Bruhn, som er direktør for det australske nationalbiblioteks generelle læsesals og reference service. Susanne skriver:

"Det australske nationalbibliotek er, som mange andre, ved at nytænke vores læsesale og vores service fra dem. Vi planlægger at sammenlægge vores syv læsesale og tilbyde mere integreret adgang til vores resourcer og personale, og bedre og mere tidsvarende studie-og arbejdsforhold for vores meget diverse brugere. Vi tænker på at sammensætte og bruge vores personale anderledes, eventuelt via triage, og opbygge vores website til bedre at understøtte vore brugere i at være selvhjulpne.

I samarbejde med statsbibliotekerne (som er en slags 'overcentraler' for folkebibliotekerne) og nationalbiblioteket i New Zealand planlægger vi også at opbygge vores AskNow chat reference service med mere brug of mobil teknologi og integrere denne service med vores læsesals service. Nationalbiblioteket påtænker derfor ret radikale ændringer, med flere års op-og ombygningsarbejde foran os".

"Som uddannet i Danmark (årgang '76) er jeg naturligvis klar over den vigtige rolle Statsbiblioteket spiller som overcentral og som universitetsbiblittek, og vi samarbejder da også med Statsbiblioteket i internationalt regi. Vi har mange indsamlings-, opbevarings- og infrastrukturroller til fælles, og vores udviklingsstrategier er også ret ens. Det var derfor meget udbytterigt for mig at udveksle erfaringer med Statsbiblioteket og høre om Statsbibliotekets tanker for fremtiden og se hvordan disse er ved at blive udviklede i det fysiske rum.

Jeg var også interesseret i at høre om Lektiehjælps pilotprojektet, da to trediedele af vores AskNow chat brugere er i skolealderen. Vi har forgæves prøvet at få de statslige undervisningsmyndigheder til at støtte en chat reference service til skolebørn, begrundet i et behov for pædagogisk tilpasset informationsformidling og eksistensen af en privat online lektiehjælpsservice. Det var også interessant at høre om Statsbibliotekets erfaringer med e-resourcerne.  Sidste år etablerede vi Electronic Resources Australia (ERA), et konsortium som tilbyder biblioteker muligheder for at at give brugere gratis adgang til kvalitets resourcer og det er i stadig udvikling"

"Statsbibliotekets nye integrerede søgesystem Summa er imponerende. Her har vi også Australske paralleler: Vi har for nyligt nyligt udviklet et rigtigt brugervenlige katalog  http://catalogue.nla.gov.au/ som er baseret på Villanova Universitets VuFind og et bevis på nytten af Open Source. Nationalt har vi Libraries Australia http://www.nla.gov.au/librariesaustralia som er en resource delende service koordineret af National Library of Australia for australske biblioteker og deres brugere. Det bruges for reference, samlingsudvikling, katalogisering and fjernlån. "

"Tusind tak til Statsbiblioteket for jeres gæstfrihed og jeres åbenhed og interesse i at dele viden og erfaringer - i den bedste danske biblioteks tradition. Jeg håber at kunne gøre gengæld engang, f.eks hvis I kommer til Australien til IFLA conferencen i Brisbane i 2010."