Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-2 / Lektier online: Stor opmærksomhed ved presseevent
For biblioteker
Navigation
 

Lektier online: Stor opmærksomhed ved presseevent

12. november 2008
Lektier online: Stor opmærksomhed ved presseevent

Foto: Her ser både Kulturministeren og Integrationsministeren interesseret på hvordan en elev modtager lektiehjælpe - online.

Af Regitze Rugholm

Kulturminister Carina Christensen og Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech var frontfigurer da pilotprojektet ’Lektier online’ officielt blev lanceret. Pressen var på dagen mødt talstærkt op, men havde også allerede inden presseeventet taget kontakt for at få udarbejdet artikler til dagens aviser.

Integrationsministeren startede ud med at præsentere hensigten bag online lektiehjælp. Herunder arbejdet med at få flere unge af anden etnisk herkomst til at gennemføre en uddannelse.

Kulturministeren holdt et oplæg omkring fremtiden for online lektiehjælp. Her var budskabet bl.a., at alle skoleelever i Danmark skulle kunne få gratis lektiehjælp alle ugens dage – senest i år 2012.

Flemming Munch fra Statsbiblioteket præsenterede via storskærm, hvordan online lektiehjælp fungerede, samt hvilke teknologier projektet bygger på og ikke mindst hvilke udfordringer projektet møder fremover.

Se Flemming Munchs præsentation (pdf).

Efter præsentationerne demonstrerede hhv. Integrationsministeren og Direktøren for Bibliotek & Medier, hvorledes det er at give og modtage lektiehjælp.

Hele eventen foregik den 5. november 2008 på Ellebjergskolen i København. Skolen er et af de pilotsteder, der deltager i projektet.

Se flere billeder fra presseeventen .